Psalmorum 144
1 Psalmus David. Adversus Goliath. Benedictus Dominus Deus meus, qui docet manus meas ad prælium, et digitos meos ad bellum.
Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2 Misericordia mea et refugium meum; susceptor meus et liberator meus; protector meus, et in ipso speravi, qui subdit populum meum sub me.
han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
3 Domine, quid est homo, quia innotuisti ei? aut filius hominis, quia reputas eum?
Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
4 Homo vanitati similis factus est; dies ejus sicut umbra prætereunt.
Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
5 Domine, inclina cælos tuos, et descende; tange montes, et fumigabunt.
Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
6 Fulgura coruscationem, et dissipabis eos; emitte sagittas tuas, et conturbabis eos.
Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
7 Emitte manum tuam de alto: eripe me, et libera me de aquis multis, de manu filiorum alienorum:
Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
8 quorum os locutum est vanitatem, et dextera eorum dextera iniquitatis.
hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
9 Deus, canticum novum cantabo tibi; in psalterio decachordo psallam tibi.
Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
10 Qui das salutem regibus, qui redemisti David servum tuum de gladio maligno,
ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
11 eripe me, et erue me de manu filiorum alienorum, quorum os locutum est vanitatem, et dextera eorum dextera iniquitatis.
Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
12 Quorum filii sicut novellæ plantationes in juventute sua; filiæ eorum compositæ, circumornatæ ut similitudo templi.
at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
13 Promptuaria eorum plena, eructantia ex hoc in illud; oves eorum fœtosæ, abundantes in egressibus suis;
at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
14 boves eorum crassæ. Non est ruina maceriæ, neque transitus, neque clamor in plateis eorum.
at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
15 Beatum dixerunt populum cui hæc sunt; beatus populus cujus Dominus Deus ejus.
Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
