Psalmorum 130

1 Canticum graduum. De profundis clamavi ad te, Domine;

Sang til Festrejserne. Fra det dybe raaber jeg til dig, HERRE,

2 Domine, exaudi vocem meam. Fiant aures tuæ intendentes in vocem deprecationis meæ.

o Herre, hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

3 Si iniquitates observaveris, Domine, Domine, quis sustinebit?

Tog du Vare, HERRE, paa Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestaa?

4 Quia apud te propitiatio est; et propter legem tuam sustinui te, Domine. Sustinuit anima mea in verbo ejus:

Men hos dig er der Syndsforladelse, at du maa frygtes.

5 speravit anima mea in Domino.

Jeg haaber paa HERREN, min Sjæl haaber paa hans Ord,

6 A custodia matutina usque ad noctem, speret Israël in Domino.

paa Herren bier min Sjæl mer end Vægter paa Morgen, Vægter paa Morgen.

7 Quia apud Dominum misericordia, et copiosa apud eum redemptio.

Israel, bi paa HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

8 Et ipse redimet Israël ex omnibus iniquitatibus ejus.

Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger.