Proverbiorum 9
1 Sapientia ædificavit sibi domum: excidit columnas septem.
Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
2 Immolavit victimas suas, miscuit vinum, et proposuit mensam suam.
slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har ogsaa dækket sit Bord;
3 Misit ancillas suas ut vocarent ad arcem et ad mœnia civitatis.
hun har sendt sine Terner ud, byder ind paa Byens højeste Steder:
4 Si quis est parvulus, veniat ad me. Et insipientibus locuta est:
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
5 Venite, comedite panem meum, et bibite vinum quod miscui vobis.
Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
6 Relinquite infantiam, et vivite, et ambulate per vias prudentiæ.
Lad Tankeløshed fare, saa skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! —
7 Qui erudit derisorem, ipse injuriam sibi facit, et qui arguit impium, sibi maculam generat.
Tugter man en Spotter, henter man sig Haan; revser man en gudløs, høster man Skam;
8 Noli arguere derisorem, ne oderit te: argue sapientem, et diliget te.
revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, saa elsker han dig;
9 Da sapienti occasionem, et addetur ei sapientia; doce justum, et festinabit accipere.
giv til den vise, saa bliver han visere, lær den retfærdige, saa øges hans Viden.
10 Principium sapientiæ timor Domini, et scientia sanctorum prudentia.
HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. —
11 Per me enim multiplicabuntur dies tui, et addentur tibi anni vitæ.
Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsaars Tal skal øges.
12 Si sapiens fueris, tibimetipsi eris; si autem illusor, solus portabis malum.
Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
13 Mulier stulta et clamosa, plenaque illecebris, et nihil omnino sciens,
Daarskaben, hun slaar sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
14 sedit in foribus domus suæ, super sellam in excelso urbis loco,
hun sidder ved sit Huses Indgang, troner paa Byens Høje
15 ut vocaret transeuntes per viam, et pergentes itinere suo:
og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
16 Qui est parvulus declinet ad me. Et vecordi locuta est:
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
17 Aquæ furtivæ dulciores sunt, et panis absconditus suavior.
Stjaalen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
