Proverbiorum 8
1 Numquid non sapientia clamitat, et prudentia dat vocem suam?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 In summis excelsisque verticibus supra viam, in mediis semitis stans,
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 juxta portas civitatis, in ipsis foribus loquitur, dicens:
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 O viri, ad vos clamito, et vox mea ad filios hominum.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Intelligite, parvuli, astutiam, et insipientes, animadvertite.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Audite, quoniam de rebus magnis locutura sum, et aperientur labia mea ut recta prædicent.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Veritatem meditabitur guttur meum, et labia mea detestabuntur impium.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Justi sunt omnes sermones mei: non est in eis pravum quid, neque perversum;
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 recti sunt intelligentibus, et æqui invenientibus scientiam.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Accipite disciplinam meam, et non pecuniam; doctrinam magis quam aurum eligite:
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 melior est enim sapientia cunctis pretiosissimis, et omne desiderabile ei non potest comparari.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Ego sapientia, habito in consilio, et eruditis intersum cogitationibus.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 Timor Domini odit malum: arrogantiam, et superbiam, et viam pravam, et os bilingue, detestor.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Meum est consilium et æquitas; mea est prudentia, mea est fortitudo.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Per me reges regnant, et legum conditores justa decernunt;
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 per me principes imperant, et potentes decernunt justitiam.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Ego diligentes me diligo, et qui mane vigilant ad me, invenient me.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Mecum sunt divitiæ et gloria, opes superbæ et justitia.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Melior est enim fructus meus auro et lapide pretioso, et genimina mea argento electo.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 In viis justitiæ ambulo, in medio semitarum judicii:
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 ut ditem diligentes me, et thesauros eorum repleam.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 Dominus possedit me in initio viarum suarum antequam quidquam faceret a principio.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 Ab æterno ordinata sum, et ex antiquis antequam terra fieret.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Nondum erant abyssi, et ego jam concepta eram: necdum fontes aquarum eruperant,
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 necdum montes gravi mole constiterant: ante colles ego parturiebar.
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 Adhuc terram non fecerat, et flumina, et cardines orbis terræ.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Quando præparabat cælos, aderam; quando certa lege et gyro vallabat abyssos;
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 quando æthera firmabat sursum, et librabat fontes aquarum;
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 quando circumdabat mari terminum suum, et legem ponebat aquis, ne transirent fines suos; quando appendebat fundamenta terræ:
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 cum eo eram, cuncta componens. Et delectabar per singulos dies, ludens coram eo omni tempore,
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 ludens in orbe terrarum; et deliciæ meæ esse cum filiis hominum.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Nunc ergo, filii, audite me: beati qui custodiunt vias meas.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Audite disciplinam, et estote sapientes, et nolite abjicere eam.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Beatus homo qui audit me, et qui vigilat ad fores meas quotidie, et observat ad postes ostii mei.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Qui me invenerit, inveniet vitam, et hauriet salutem a Domino.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Qui autem in me peccaverit, lædet animam suam; omnes qui me oderunt diligunt mortem.
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
