Proverbiorum 5
1 Fili mi, attende ad sapientiam meam, et prudentiæ meæ inclina aurem tuam:
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 ut custodias cogitationes, et disciplinam labia tua conservent. Ne attendas fallaciæ mulieris;
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 favus enim distillans labia meretricis, et nitidius oleo guttur ejus:
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 novissima autem illius amara quasi absinthium, et acuta quasi gladius biceps.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Per semitam vitæ non ambulant; vagi sunt gressus ejus et investigabiles.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Nunc ergo fili mi, audi me, et ne recedas a verbis oris mei.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Longe fac ab ea viam tuam, et ne appropinques foribus domus ejus.
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Ne des alienis honorem tuum, et annos tuos crudeli:
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 ne forte impleantur extranei viribus tuis, et labores tui sint in domo aliena,
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 et gemas in novissimis, quando consumpseris carnes tuas et corpus tuum, et dicas:
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Cur detestatus sum disciplinam, et increpationibus non acquievit cor meum,
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 nec audivi vocem docentium me, et magistris non inclinavi aurem meam?
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 pene fui in omni malo, in medio ecclesiæ et synagogæ.
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Bibe aquam de cisterna tua, et fluenta putei tui;
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 deriventur fontes tui foras, et in plateis aquas tuas divide.
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Habeto eas solus, nec sint alieni participes tui.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Sit vena tua benedicta, et lætare cum muliere adolescentiæ tuæ.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Cerva carissima, et gratissimus hinnulus: ubera ejus inebrient te in omni tempore; in amore ejus delectare jugiter.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Quare seduceris, fili mi, ab aliena, et foveris in sinu alterius?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Respicit Dominus vias hominis, et omnes gressus ejus considerat.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Iniquitates suas capiunt impium, et funibus peccatorum suorum constringitur.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Ipse morietur, quia non habuit disciplinam, et in multitudine stultitiæ suæ decipietur.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
