Proverbiorum 31
1 Verba Lamuelis regis. Visio qua erudivit eum mater sua.
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 Quid, dilecte mi? quid, dilecte uteri mei? quid, dilecte votorum meorum?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Ne dederis mulieribus substantiam tuam, et divitias tuas ad delendos reges.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 Noli regibus, o Lamuel, noli regibus dare vinum, quia nullum secretum est ubi regnat ebrietas;
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 et ne forte bibant, et obliviscantur judiciorum, et mutent causam filiorum pauperis.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Date siceram mœrentibus, et vinum his qui amaro sunt animo.
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 Bibant, et obliviscantur egestatis suæ, et doloris sui non recordentur amplius.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Aperi os tuum muto, et causis omnium filiorum qui pertranseunt.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Aperi os tuum, decerne quod justum est, et judica inopem et pauperem.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Mulierem fortem quis inveniet? procul et de ultimis finibus pretium ejus.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
11 Confidit in ea cor viri sui, et spoliis non indigebit.
Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
12 Reddet ei bonum, et non malum, omnibus diebus vitæ suæ.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 Quæsivit lanam et linum, et operata est consilia manuum suarum.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 Facta est quasi navis institoris, de longe portans panem suum.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Et de nocte surrexit, deditque prædam domesticis suis, et cibaria ancillis suis.
Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
16 Consideravit agrum, et emit eum; de fructu manuum suarum plantavit vineam.
Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
17 Accinxit fortitudine lumbos suos, et roboravit brachium suum.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Gustavit, et vidit quia bona est negotiatio ejus; non extinguetur in nocte lucerna ejus.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
19 Manum suam misit ad fortia, et digiti ejus apprehenderunt fusum.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Manum suam aperuit inopi, et palmas suas extendit ad pauperem.
Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Non timebit domui suæ a frigoribus nivis; omnes enim domestici ejus vestiti sunt duplicibus.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Stragulatam vestem fecit sibi; byssus et purpura indumentum ejus.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Nobilis in portis vir ejus, quando sederit cum senatoribus terræ.
Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
24 Sindonem fecit, et vendidit, et cingulum tradidit Chananæo.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Fortitudo et decor indumentum ejus, et ridebit in die novissimo.
Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Os suum aperuit sapientiæ, et lex clementiæ in lingua ejus.
Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
27 Consideravit semitas domus suæ, et panem otiosa non comedit.
Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Surrexerunt filii ejus, et beatissimam prædicaverunt; vir ejus, et laudavit eam.
Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 Multæ filiæ congregaverunt divitias; tu supergressa es universas.
»Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
30 Fallax gratia, et vana est pulchritudo: mulier timens Dominum, ipsa laudabitur.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Date ei de fructu manuum suarum, et laudent eam in portis opera ejus.
Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
