Proverbiorum 27
1 Ne glorieris in crastinum, ignorans quid superventura pariat dies.
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 Laudet te alienus, et non os tuum; extraneus, et non labia tua.
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 Grave est saxum, et onerosa arena, sed ira stulti utroque gravior.
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
4 Ira non habet misericordiam nec erumpens furor, et impetum concitati ferre quis poterit?
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
5 Melior est manifesta correptio quam amor absconditus.
Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Meliora sunt vulnera diligentis quam fraudulenta oscula odientis.
Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 Anima saturata calcabit favum, et anima esuriens etiam amarum pro dulci sumet.
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 Sicut avis transmigrans de nido suo, sic vir qui derelinquit locum suum.
Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
9 Unguento et variis odoribus delectatur cor, et bonis amici consiliis anima dulcoratur.
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Amicum tuum et amicum patris tui ne dimiseris, et domum fratris tui ne ingrediaris in die afflictionis tuæ. Melior est vicinus juxta quam frater procul.
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
11 Stude sapientiæ, fili mi, et lætifica cor meum, ut possis exprobranti respondere sermonem.
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 Astutus videns malum, absconditus est: parvuli transeuntes sustinuerunt dispendia.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
13 Tolle vestimentum ejus qui spopondit pro extraneo, et pro alienis aufer ei pignus.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 Qui benedicit proximo suo voce grandi, de nocte consurgens maledicenti similis erit.
Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
15 Tecta perstillantia in die frigoris et litigiosa mulier comparantur.
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 Qui retinet eam quasi qui ventum teneat, et oleum dexteræ suæ vocabit.
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Ferrum ferro exacuitur, et homo exacuit faciem amici sui.
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 Qui servat ficum comedet fructus ejus, et qui custos est domini sui glorificabitur.
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 Quomodo in aquis resplendent vultus prospicientium, sic corda hominum manifesta sunt prudentibus.
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 Quomodo probatur in conflatorio argentum et in fornace aurum, sic probatur homo ore laudantis. Cor iniqui inquirit mala, cor autem rectum inquirit scientiam.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 Si contuderis stultum in pila quasi ptisanas feriente desuper pilo, non auferetur ab eo stultitia ejus.
Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
23 Diligenter agnosce vultum pecoris tui, tuosque greges considera:
Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 non enim habebis jugiter potestatem, sed corona tribuetur in generationem et generationem.
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 Aperta sunt prata, et apparuerunt herbæ virentes, et collecta sunt fœna de montibus.
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 Agni ad vestimentum tuum, et hædi ad agri pretium.
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 Sufficiat tibi lac caprarum in cibos tuos, et in necessaria domus tuæ, et ad victum ancillis tuis.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
