Proverbiorum 25
1 Hæ quoque parabolæ Salomonis, quas transtulerunt viri Ezechiæ regis Juda.
Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
2 Gloria Dei est celare verbum, et gloria regum investigare sermonem.
Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
3 Cælum sursum, et terra deorsum, et cor regum inscrutabile.
Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
4 Aufer rubiginem de argento, et egredietur vas purissimum.
Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;
5 Aufer impietatem de vultu regis, et firmabitur justitia thronus ejus.
når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
6 Ne gloriosus appareas coram rege, et in loco magnorum ne steteris.
Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;
7 Melius est enim ut dicatur tibi: Ascende huc, quam ut humilieris coram principe.
det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
8 Quæ viderunt oculi tui ne proferas in jurgio cito, ne postea emendare non possis, cum dehonestaveris amicum tuum.
skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?
9 Causam tuam tracta cum amico tuo, et secretum extraneo ne reveles:
Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed
10 ne forte insultet tibi cum audierit, et exprobrare non cesset. Gratia et amicitia liberant: quas tibi serva, ne exprobrabilis fias.
thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
11 Mala aurea in lectis argenteis, qui loquitur verbum in tempore suo.
Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
12 Inauris aurea, et margaritum fulgens, qui arguit sapientem et aurem obedientem.
En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
13 Sicut frigus nivis in die messis, ita legatus fidelis ei qui misit eum: animam ipsius requiescere facit.
Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
14 Nubes, et ventus, et pluviæ non sequentes, vir gloriosus et promissa non complens.
Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
15 Patientia lenietur princeps, et lingua mollis confringet duritiam.
Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
16 Mel invenisti: comede quod sufficit tibi, ne forte satiatus evomas illud.
Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
17 Subtrahe pedem tuum de domo proximi tui, nequando satiatus oderit te.
Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.
18 Jaculum, et gladius, et sagitta acuta, homo qui loquitur contra proximum suum falsum testimonium.
Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
19 Dens putridus, et pes lassus, qui sperat super infideli in die angustiæ,
Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.
20 et amittit pallium in die frigoris. Acetum in nitro, qui cantat carmina cordi pessimo. Sicut tinea vestimento, et vermis ligno, ita tristitia viri nocet cordi.
Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.
21 Si esurierit inimicus tuus, ciba illum; si sitierit, da ei aquam bibere:
Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
22 prunas enim congregabis super caput ejus, et Dominus reddet tibi.
da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
23 Ventus aquilo dissipat pluvias, et facies tristis linguam detrahentem.
Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
24 Melius est sedere in angulo domatis quam cum muliere litigiosa et in domo communi.
Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
25 Aqua frigida animæ sitienti, et nuntius bonus de terra longinqua.
Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
26 Fons turbatus pede et vena corrupta, justus cadens coram impio.
Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.
27 Sicut qui mel multum comedit non est ei bonum, sic qui scrutator est majestatis opprimetur a gloria.
Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.
28 Sicut urbs patens et absque murorum ambitu, ita vir qui non potest in loquendo cohibere spiritum suum.
Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
