Proverbiorum 12
1 Qui diligit disciplinam diligit scientiam; qui autem odit increpationes insipiens est.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2 Qui bonus est hauriet gratiam a Domino; qui autem confidit in cogitationibus suis impie agit.
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3 Non roborabitur homo ex impietate, et radix justorum non commovebitur.
Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4 Mulier diligens corona est viro suo; et putredo in ossibus ejus, quæ confusione res dignas gerit.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
5 Cogitationes justorum judicia, et consilia impiorum fraudulenta.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6 Verba impiorum insidiantur sanguini; os justorum liberabit eos.
Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 Verte impios, et non erunt; domus autem justorum permanebit.
Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
8 Doctrina sua noscetur vir; qui autem vanus et excors est patebit contemptui.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Melior est pauper et sufficiens sibi quam gloriosus et indigens pane.
Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
10 Novit justus jumentorum suorum animas; viscera autem impiorum crudelia.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 Qui operatur terram suam satiabitur panibus; qui autem sectatur otium stultissimus est. Qui suavis est in vini demorationibus, in suis munitionibus relinquit contumeliam.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 Desiderium impii munimentum est pessimorum; radix autem justorum proficiet.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
13 Propter peccata labiorum ruina proximat malo; effugiet autem justus de angustia.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 De fructu oris sui unusquisque replebitur bonis, et juxta opera manuum suarum retribuetur ei.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
15 Via stulti recta in oculis ejus; qui autem sapiens est audit consilia.
Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
16 Fatuus statim indicat iram suam; qui autem dissimulat injuriam callidus est.
En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Qui quod novit loquitur, index justitiæ est; qui autem mentitur, testis est fraudulentus.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Est qui promittit, et quasi gladio pungitur conscientiæ: lingua autem sapientium sanitas est.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Labium veritatis firmum erit in perpetuum; qui autem testis est repentinus, concinnat linguam mendacii.
Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 Dolus in corde cogitantium mala; qui autem pacis ineunt consilia, sequitur eos gaudium.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 Non contristabit justum quidquid ei acciderit: impii autem replebuntur malo.
Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
22 Abominatio est Domino labia mendacia; qui autem fideliter agunt placent ei.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
23 Homo versatus celat scientiam, et cor insipientium provocat stultitiam.
Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
24 Manus fortium dominabitur; quæ autem remissa est, tributis serviet.
De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Mœror in corde viri humiliabit illum, et sermone bono lætificabitur.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 Qui negligit damnum propter amicum, justus est; iter autem impiorum decipiet eos.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 Non inveniet fraudulentus lucrum, et substantia hominis erit auri pretium.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
28 In semita justitiæ vita; iter autem devium ducit ad mortem.
Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
