Proverbiorum 11
1 Statera dolosa abominatio est apud Dominum, et pondus æquum voluntas ejus.
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 Ubi fuerit superbia, ibi erit et contumelia; ubi autem est humilitas, ibi et sapientia.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 Simplicitas justorum diriget eos, et supplantatio perversorum vastabit illos.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 Non proderunt divitiæ in die ultionis; justitia autem liberabit a morte.
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 Justitia simplicis diriget viam ejus, et in impietate sua corruet impius.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 Justitia rectorum liberabit eos, et in insidiis suis capientur iniqui.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7 Mortuo homine impio, nulla erit ultra spes, et exspectatio sollicitorum peribit.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8 Justus de angustia liberatus est, et tradetur impius pro eo.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 Simulator ore decipit amicum suum; justi autem liberabuntur scientia.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 In bonis justorum exsultabit civitas, et in perditione impiorum erit laudatio.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 Benedictione justorum exaltabitur civitas, et ore impiorum subvertetur.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 Qui despicit amicum suum indigens corde est; vir autem prudens tacebit.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 Qui ambulat fraudulenter, revelat arcana; qui autem fidelis est animi, celat amici commissum.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
14 Ubi non est gubernator, populus corruet; salus autem, ubi multa consilia.
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15 Affligetur malo qui fidem facit pro extraneo; qui autem cavet laqueos securus erit.
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
16 Mulier gratiosa inveniet gloriam, et robusti habebunt divitias.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 Benefacit animæ suæ vir misericors; qui autem crudelis est, etiam propinquos abjicit.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18 Impius facit opus instabile, seminanti autem justitiam merces fidelis.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19 Clementia præparat vitam, et sectatio malorum mortem.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 Abominabile Domino cor pravum, et voluntas ejus in iis qui simpliciter ambulant.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 Manus in manu non erit innocens malus; semen autem justorum salvabitur.
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
22 Circulus aureus in naribus suis, mulier pulchra et fatua.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 Desiderium justorum omne bonum est; præstolatio impiorum furor.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 Alii dividunt propria, et ditiores fiunt; alii rapiunt non sua, et semper in egestate sunt.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 Anima quæ benedicit impinguabitur, et qui inebriat, ipse quoque inebriabitur.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 Qui abscondit frumenta maledicetur in populis; benedictio autem super caput vendentium.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 Bene consurgit diluculo qui quærit bona; qui autem investigator malorum est, opprimetur ab eis.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 Qui confidit in divitiis suis corruet: justi autem quasi virens folium germinabunt.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 Qui conturbat domum suam possidebit ventos, et qui stultus est serviet sapienti.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30 Fructus justi lignum vitæ, et qui suscipit animas sapiens est.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 Si justus in terra recipit, quanto magis impius et peccator!
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
