Proverbiorum 10
1 Filius sapiens lætificat patrem, filius vero stultus mœstitia est matris suæ.
Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
2 Nil proderunt thesauri impietatis, justitia vero liberabit a morte.
Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
3 Non affliget Dominus fame animam justi, et insidias impiorum subvertet.
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
4 Egestatem operata est manus remissa; manus autem fortium divitias parat. Qui nititur mendaciis, hic pascit ventos; idem autem ipse sequitur aves volantes.
Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
5 Qui congregat in messe, filius sapiens est; qui autem stertit æstate, filius confusionis.
En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
6 Benedictio Domini super caput justi; os autem impiorum operit iniquitas.
Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
7 Memoria justi cum laudibus, et nomen impiorum putrescet.
Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
8 Sapiens corde præcepta suscipit; stultus cæditur labiis.
Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
9 Qui ambulat simpliciter ambulat confidenter; qui autem depravat vias suas manifestus erit.
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
10 Qui annuit oculo dabit dolorem; et stultus labiis verberabitur.
Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
11 Vena vitæ os justi, et os impiorum operit iniquitatem.
Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
12 Odium suscitat rixas, et universa delicta operit caritas.
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13 In labiis sapientis invenitur sapientia, et virga in dorso ejus qui indiget corde.
På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
14 Sapientes abscondunt scientiam; os autem stulti confusioni proximum est.
De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
15 Substantia divitis, urbs fortitudinis ejus; pavor pauperum egestas eorum.
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
16 Opus justi ad vitam, fructus autem impii ad peccatum.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 Via vitæ custodienti disciplinam; qui autem increpationes relinquit, errat.
At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18 Abscondunt odium labia mendacia; qui profert contumeliam, insipiens est.
Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
19 In multiloquio non deerit peccatum, qui autem moderatur labia sua prudentissimus est.
Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
20 Argentum electum lingua justi; cor autem impiorum pro nihilo.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
21 Labia justi erudiunt plurimos; qui autem indocti sunt in cordis egestate morientur.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
22 Benedictio Domini divites facit, nec sociabitur eis afflictio.
HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23 Quasi per risum stultus operatur scelus, sapientia autem est viro prudentia.
For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24 Quod timet impius veniet super eum; desiderium suum justus dabitur.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25 Quasi tempestas transiens non erit impius; justus autem quasi fundamentum sempiternum.
Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
26 Sicut acetum dentibus, et fumus oculis, sic piger his qui miserunt eum.
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
27 Timor Domini apponet dies, et anni impiorum breviabuntur.
HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
28 Exspectatio justorum lætitia, spes autem impiorum peribit.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
29 Fortitudo simplicis via Domini, et pavor his qui operantur malum.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
30 Justus in æternum non commovebitur, impii autem non habitabunt super terram.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
31 Os justi parturiet sapientiam; lingua pravorum peribit.
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
32 Labia justi considerant placita, et os impiorum perversa.
Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
