Lamentationes 5
1 Recordare, Domine, quid acciderit nobis; intuere et respice opprobrium nostrum.
HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
2 Hæreditas nostra versa est ad alienos, domus nostræ ad extraneos.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Pupilli facti sumus absque patre, matres nostræ quasi viduæ.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Aquam nostram pecunia bibimus; ligna nostra pretio comparavimus.
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
5 Cervicibus nostris minabamur, lassis non dabatur requies.
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Ægypto dedimus manum et Assyriis, ut saturaremur pane.
Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
7 Patres nostri peccaverunt, et non sunt: et nos iniquitates eorum portavimus.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
8 Servi dominati sunt nostri: non fuit qui redimeret de manu eorum.
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
9 In animabus nostris afferebamus panem nobis, a facie gladii in deserto.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Pellis nostra quasi clibanus exusta est, a facie tempestatum famis.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Mulieres in Sion humiliaverunt, et virgines in civitatibus Juda.
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Principes manu suspensi sunt; facies senum non erubuerunt.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Adolescentibus impudice abusi sunt, et pueri in ligno corruerunt.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 Senes defecerunt de portis, juvenes de choro psallentium.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Defecit gaudium cordis nostri; versus est in luctum chorus noster.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Cecidit corona capitis nostri: væ nobis, quia peccavimus!
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Propterea mœstum factum est cor nostrum; ideo contenebrati sunt oculi nostri,
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 propter montem Sion quia disperiit; vulpes ambulaverunt in eo.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Tu autem, Domine, in æternum permanebis, solium tuum in generationem et generationem.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
20 Quare in perpetuum oblivisceris nostri, derelinques nos in longitudine dierum?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
21 Converte nos, Domine, ad te, et convertemur; innova dies nostros, sicut a principio.
Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 Sed projiciens repulisti nos: iratus es contra nos vehementer.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
