Iosue 15

1 Igitur sors filiorum Judæ per cognationes suas ista fuit: a termino Edom, desertum Sin, contra meridiem, et usque ad extremam partem australis plagæ.

Juda-sønerne og ættgreinerne deira fekk sin lut burtimot Edomlandet, sudmed Sinheidi, lengst sud.

2 Initium ejus a summitate maris salsissimi, et a lingua ejus, quæ respicit meridiem.

Landskilet deira gjekk på sudsida ut frå enden av Saltsjøen, frå den viki som sting lengst i sud,

3 Egrediturque contra ascensum Scorpionis, et pertransit in Sina: ascenditque in Cadesbarne, et pervenit in Esron, ascendens ad Addar, et circuiens Carcaa,

tøygde seg sud um Skorpionskardet, og tok so yver til Sin og uppetter sunnanfor Kades-Barnea; so gjekk skiftelina yver til Hesron og upp til Addar; der svinga ho burt til Karka,

4 atque inde pertransiens in Asemona, et perveniens ad torrentem Ægypti: eruntque termini ejus mare magnum. Hic erit finis meridianæ plagæ.

tok so burtetter til Asmon, kom fram ved Egyptarlands-bekken, og enda utmed havet. «Dette», sagde Herren, «skal vera landskilet dykkar i sud.»

5 Ab oriente vero erit initium, mare salsissimum usque ad extrema Jordanis: et ea quæ respiciunt ad aquilonem, a lingua maris usque ad eumdem Jordanis fluvium.

I aust fylgde landskilet Saltsjøstrandi, alt til Jordanosen. På nordsida gjekk fylkesdeilet frå vatsbotnen, frå Jordanosen,

6 Ascenditque terminus in Beth Hagla, et transit ab aquilone in Beth Araba, ascendens ad lapidem Boën filii Ruben:

upp til Bet-Hogla og heldt so frametter nordanfor Bet-ha-Araba, upp til Bohan-Rubensson-steinen.

7 et tendens usque ad terminos Debera de valle Achor, contra aquilonem respiciens Galgala, quæ est ex adverso ascensionis Adommim, ab australi parte torrentis: transitque aquas, quæ vocantur fons solis: et erunt exitus ejus ad fontem Rogel.

So tok skiftelina frå Akordalen, til Debir; der svinga ho nordetter til den steinkrinsen, som ligg beint imot Adummimkleivi, sunnanfor dalen, og gjekk so yver til En-Semeskjelda og fram til En-Rogel.

8 Ascenditque per convallem filii Ennom ex latere Jebusæi ad meridiem, hæc est Jerusalem: et inde se erigens ad verticem montis, qui est contra Geennom ad occidentem in summitate vallis Raphaim contra aquilonem:

Sidan tok ho upp til Hinnomssonsdalen, til sudsida av Jebusitaråsen, der Jerusalem ligg, og steig upp til toppen av det fjellet som er beint i vest for Hinnomsdalen, ved nordenden av Kjempesletta.

9 pertransitque a vertice montis usque ad fontem aquæ Nephtoa: et pervenit usque ad vicos montis Ephron: inclinaturque in Baala, quæ est Cariathiarim, id est, urbs silvarum.

Frå den fjelltoppen stemnde skiftelina burtåt Me-Neftoahkjelda, heldt fram til byarne på Efronheidi, og tok so burtetter til Ba’ala, den byen som no heiter Kirjat-Jearim.

10 Et circuit de Baala contra occidentem, usque ad montem Seir: transitque juxta latus montis Jarim ad aquilonem in Cheslon: et descendit in Bethsames, transitque in Thamna.

Frå Ba’ala svinga ho vestetter til Se’irfjellet, tok yver til nordhallet av Jearimfjellet, der Kesalon ligg, og gjekk so ned til Bet-Semes, og fram til Timna.

11 Et pervenit contra aquilonem partis Accaron ex latere: inclinaturque Sechrona, et transit montem Baala: pervenitque in Jebneel, et magni maris contra occidentem fine concluditur.

Sidan heldt skiftelina nordetter til Ekronåsen; der svinga ho burt til Sikron, tok so yver til Ba’alafjellet, kom fram ved Jabne’el, og enda utmed havet.

12 Hi sunt termini filiorum Juda per circuitum in cognationibus suis.

I vest var det Storhavet som var grensa. Dette var landskili åt Juda-sønerne og ættgreinerne deira, på alle sidor.

13 Caleb vero filio Jephone dedit partem in medio filiorum Juda, sicut præceperat ei Dominus: Cariath Arbe patris Enac, ipsa est Hebron.

Kaleb Jefunneson fekk sin lut millom Juda-sønerne, etter det som Herren hadde sagt med Josva. Det var den byen som heitte etter Arba, far åt Anak, og som me no kallar Hebron.

14 Delevitque ex ea Caleb tres filios Enac, Sesai et Ahiman et Tholmai de stirpe Enac.

Kaleb dreiv ut dei tri anakitarne som budde der, Sesai og Ahiman og Talmai, borni åt Anak.

15 Atque inde conscendens venit ad habitatores Dabir, quæ prius vocabatur Cariath Sepher, id est, civitas litterarum.

Sidan for Kaleb mot Debir-buarne; Debir heitte fyrr Kirjat-Sefer.

16 Dixitque Caleb: Qui percusserit Cariath Sepher, et ceperit eam, dabo ei Axam filiam meam uxorem.

Då lova han ut at den som kunde taka Kirjat-Sefer, skulde få Aksa, dotter hans.

17 Cepitque eam Othoniel filius Cenez frater Caleb junior: deditque ei Axam filiam suam uxorem.

Otniel, son åt Kenaz, bror åt Kaleb, tok byen, og Kaleb gav honom Aksa.

18 Quæ, cum pergerent simul, suasa est a viro suo ut peteret a patre suo agrum. Suspiravitque ut sedebat in asino: cui Caleb: Quid habes? inquit.

Då so ho skulde flytja heim til honom, eggja ho honom til å beda far hennar um ein jordveg, og sjølv hoppa ho ned av asnet. «Kva er det du vil?» spurde Kaleb.

19 At illa respondit: Da mihi benedictionem: terram australem et arentem dedisti mihi; junge et irriguam. Dedit itaque ei Caleb irriguum superius et inferius.

«Gjev med ei velfargåva!» svara ho. «Du hev gift meg burt til dette turre Sudlandet; gjev meg no vatskjeldor!» So gav han henne Øvregullot og Nedregullot.

20 Hæc est possessio tribus filiorum Juda per cognationes suas.

No skal me nemna dei eigedomarne som Juda-ætti og greinerne hennar fekk:

21 Erantque civitates ab extremis partibus filiorum Juda juxta terminos Edom a meridie: Cabseel et Eder et Jagur,

Byarne i Sudlandet, ytst i Judafylket, burtimot Edomskiftet, det var Kabse’el og Eder og Jagur

22 et Cyna et Dimona et Adada,

og Kina og Dimona og Adada

23 et Cades et Asor et Jethnam,

og Kedes og Hasor og Jitnan,

24 Ziph et Telem et Baloth,

Zif og Telem og Bealot

25 Asor nova et Carioth, Hesron, hæc est Asor;

og Hasor-Hadatta og Kerijot-Hesron, som no heiter Hasor,

26 Amam, Sama, et Molada,

Amam og Sema og Molada

27 et Asergadda et Hassemon et Bethphelet,

og Hasur-Gadda og Hesmon og Bet-Pelet

28 et Hasersual et Bersabee et Baziothia,

og Hasar-Sual og Be’erseba og Bizjotja,

29 et Baala et Jim et Esem,

Ba’ala og Ijjim og Esem

30 et Eltholad et Cesil et Harma,

og Eltolad og Kesil og Horma

31 et Siceleg et Medemena et Sensenna,

og Siklag og Madmanna og Sansanna

32 Lebaoth et Selim et Aën et Remon. Omnes civitates viginti novem, et villæ earum.

og Lebaot og Silhim og Ajin og Rimmon, i alt ni og tjuge byar, med grenderne som låg ikring.

33 In campestribus vero: Estaol et Sarea et Asena,

I låglandet: Estaol og Sora og Asna

34 et Zanoë et Ængannim et Taphua et Enaim,

og Zanoah og En-Gannim, Tappuah og Enam,

35 et Jerimoth et Adullam, Socho et Azeca,

Jarmut og Adullam, Soko og Azeka

36 et Saraim et Adithaim et Gedera et Gederothaim: urbes quatuordecim, et villæ earum.

og Sa’arajim og Aditajim og Gedera med Gederotajim, fjortan byar, med grenderne ikring,

37 Sanan et Hadassa et Magdalgad,

Senan og Hadasa og Migdal-Gad

38 Delean et Masepha et Jecthel,

og Dilan og Mispe og Jokte’el,

39 Lachis et Bascath et Eglon,

Lakis og Boskat og Eglon

40 Chebbon et Leheman et Cethlis,

og Kabbon og Lahmas og Kitlis

41 et Gideroth et Bethdagon et Naama et Maceda: civitates sedecim, et villæ earum.

og Gederot, Bet-Dagon og Na’ama og Makkeda, sekstan byar med grenderne ikring,

42 Labana et Ether et Asan,

Libna og Eter og Asan

43 Jephtha et Esna et Nesib,

og Jiftah og Asna og Nesib

44 et Ceila et Achzib et Maresa: civitates novem, et villæ earum.

og Ke’ila og Aksib og Maresa, ni byar med grenderne ikring,

45 Accaron cum vicis et villulis suis.

Ekron med bygder og grender,

46 Ab Accaron usque ad mare: omnia quæ vergunt ad Azotum et viculos ejus.

og alt som låg millom Ekron og havet på Asdodsida, med grenderne som høyrde til,

47 Azotus cum vicis et villulis suis. Gaza cum vicis et villulis suis, usque ad torrentem Ægypti, et mare magnum terminus ejus.

Asdod med bygder og grender, Gaza med bygder og grender, radt burt til Egyptarlands-bekken og ut til Storhavet; det var grensa der.

48 Et in monte: Samir et Jether et Socoth

I fjellbygderne: Samir og Jattir og Soko

49 et Danna et Cariathsenna, hæc est Dabir:

og Danna og Kirjat-Sanna, som no heiter Debir,

50 Anab et Istemo et Anim,

og Anab og Estemo og Anim

51 Gosen et Olon et Gilo: civitates undecim et villæ earum.

og Gosen og Holon og Gilo, elleve byar, med grenderne ikring,

52 Arab et Ruma et Esaan,

Arab og Duma og Esan

53 et Janum et Beththaphua et Apheca,

og Janim og Bet-Tappuah og Afeka

54 Athmatha, et Cariath Arbe, hæc est Hebron, et Sior: civitates novem, et villæ earum.

og Humta og Kirjat-Arba, som no heiter Hebron, og Sior, ni byar med grenderne ikring,

55 Maon et Carmel et Ziph et Jota,

Maon, Karmel og Zif og Juta

56 Jezraël et Jucadam et Zanoë,

og Jizre’el og Jokdeam og Zanoah,

57 Accain, Gabaa et Thamna: civitates decem et villæ earum.

Kajin, Gibea og Timna, ti byar med grenderne ikring,

58 Halhul, et Besur, et Gedor,

Halhul, Bet-Sur og Gedor

59 Mareth, et Bethanoth, et Eltecon: civitates sex et villæ earum.

og Ma’arat og Bet-Anot og Eltekon, seks byar med grenderne ikring,

60 Cariathbaal, hæc est Cariathiarim urbs silvarum, et Arebba: civitates duæ, et villæ earum.

Kirjat-Ba’al, som sidan vart kalla Kirjat-Jearim, og Rabba, tvo byar med grenderne ikring.

61 In deserto Betharaba, Meddin, et Sachacha,

I øydemarki: Bet-ha-Araba, Middin og Sekaka

62 et Nebsan, et civitas salis, et Engaddi: civitates sex, et villæ earum.

og Nibsan og Ir-Hammelah og En-Gedi, seks byar med grenderne ikring.

63 Jebusæum autem habitatorem Jerusalem non potuerunt filii Juda delere: habitavitque Jebusæus cum filiis Juda in Jerusalem usque in præsentem diem.

Men Juda-sønerne vann ikkje driva ut jebusitarne, som budde i Jerusalem; dei hev vorte buande i hop med Juda-sønerne i Jerusalem alt til denne dag.