Job 5
1 Voca ergo, si est qui tibi respondeat, et ad aliquem sanctorum convertere.
Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 Vere stultum interficit iracundia, et parvulum occidit invidia.
Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
3 Ego vidi stultum firma radice, et maledixi pulchritudini ejus statim.
Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
4 Longe fient filii ejus a salute, et conterentur in porta, et non erit qui eruat.
hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 Cujus messem famelicus comedet, et ipsum rapiet armatus, et bibent sitientes divitias ejus.
sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
6 Nihil in terra sine causa fit, et de humo non oritur dolor.
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 Homo nascitur ad laborem, et avis ad volatum.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 Quam ob rem ego deprecabor Dominum, et ad Deum ponam eloquium meum:
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
9 qui facit magna et inscrutabilia, et mirabilia absque numero;
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
10 qui dat pluviam super faciem terræ, et irrigat aquis universa;
som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
11 qui ponit humiles in sublime, et mœrentes erigit sospitate;
for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
12 qui dissipat cogitationes malignorum, ne possint implere manus eorum quod cœperant;
han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
13 qui apprehendit sapientes in astutia eorum, et consilium pravorum dissipat.
som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
14 Per diem incurrent tenebras, et quasi in nocte, sic palpabunt in meridie.
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Porro salvum faciet egenum a gladio oris eorum, et de manu violenti pauperem.
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
16 Et erit egeno spes; iniquitas autem contrahet os suum.
så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 Beatus homo qui corripitur a Deo: increpationem ergo Domini ne reprobes:
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
18 quia ipse vulnerat, et medetur; percutit, et manus ejus sanabunt.
Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
19 In sex tribulationibus liberabit te, et in septima non tanget te malum.
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
20 In fame eruet te de morte, et in bello de manu gladii.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
21 A flagello linguæ absconderis, et non timebis calamitatem cum venerit.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
22 In vastitate et fame ridebis, et bestias terræ non formidabis.
du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
23 Sed cum lapidibus regionum pactum tuum, et bestiæ terræ pacificæ erunt tibi.
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 Et scies quod pacem habeat tabernaculum tuum; et visitans speciem tuam, non peccabis.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
25 Scies quoque quoniam multiplex erit semen tuum, et progenies tua quasi herba terræ.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 Ingredieris in abundantia sepulchrum, sicut infertur acervus tritici in tempore suo.
Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
27 Ecce hoc, ut investigavimus, ita est: quod auditum, mente pertracta.
Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
