< Job 41 >

1 An extrahere poteris Leviathan hamo, et fune ligabis linguam ejus?
Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
2 Numquid pones circulum in naribus ejus, aut armilla perforabis maxillam ejus?
Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
3 Numquid multiplicabit ad te preces, aut loquetur tibi mollia?
Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
4 Numquid feriet tecum pactum, et accipies eum servum sempiternum?
Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
5 Numquid illudes ei quasi avi, aut ligabis eum ancillis tuis?
Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
6 Concident eum amici? divident illum negotiatores?
Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
7 Numquid implebis sagenas pelle ejus, et gurgustium piscium capite illius?
Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
8 Pone super eum manum tuam: memento belli, nec ultra addas loqui.
Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
9 Ecce spes ejus frustrabitur eum, et videntibus cunctis præcipitabitur.
Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
10 Non quasi crudelis suscitabo eum: quis enim resistere potest vultui meo?
Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
11 Quis ante dedit mihi, ut reddam ei? omnia quæ sub cælo sunt, mea sunt.
— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
12 Non parcam ei, et verbis potentibus, et ad deprecandum compositis.
jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
13 Quis revelabit faciem indumenti ejus? et in medium oris ejus quis intrabit?
Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
14 Portas vultus ejus quis aperiet? per gyrum dentium ejus formido.
Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
15 Corpus illius quasi scuta fusilia, compactum squamis se prementibus.
Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
16 Una uni conjungitur, et ne spiraculum quidem incedit per eas.
Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
17 Una alteri adhærebit, et tenentes se nequaquam separabuntur.
Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
18 Sternutatio ejus splendor ignis, et oculi ejus ut palpebræ diluculi.
Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
19 De ore ejus lampades procedunt, sicut tædæ ignis accensæ.
Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
20 De naribus ejus procedit fumus, sicut ollæ succensæ atque ferventis.
Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
21 Halitus ejus prunas ardere facit, et flamma de ore ejus egreditur.
Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
22 In collo ejus morabitur fortitudo, et faciem ejus præcedit egestas.
Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
23 Membra carnium ejus cohærentia sibi: mittet contra eum fulmina, et ad locum alium non ferentur.
Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
24 Cor ejus indurabitur tamquam lapis, et stringetur quasi malleatoris incus.
Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
25 Cum sublatus fuerit, timebunt angeli, et territi purgabuntur.
Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
26 Cum apprehenderit eum gladius, subsistere non poterit, neque hasta, neque thorax:
Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
27 reputabit enim quasi paleas ferrum, et quasi lignum putridum æs.
Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
28 Non fugabit eum vir sagittarius: in stipulam versi sunt ei lapides fundæ.
Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
29 Quasi stipulam æstimabit malleum, et deridebit vibrantem hastam.
Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
30 Sub ipso erunt radii solis, et sternet sibi aurum quasi lutum.
Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
31 Fervescere faciet quasi ollam profundum mare, et ponet quasi cum unguenta bulliunt.
Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
32 Post eum lucebit semita: æstimabit abyssum quasi senescentem.
Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
33 Non est super terram potestas quæ comparetur ei, qui factus est ut nullum timeret.
Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
34 Omne sublime videt: ipse est rex super universos filios superbiæ.
Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.

< Job 41 >