Job 31
1 Pepigi fœdus cum oculis meis, ut ne cogitarem quidem de virgine.
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
2 Quam enim partem haberet in me Deus desuper, et hæreditatem Omnipotens de excelsis?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 Numquid non perditio est iniquo, et alienatio operantibus injustitiam?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
4 Nonne ipse considerat vias meas, et cunctos gressus meos dinumerat?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 Si ambulavi in vanitate, et festinavit in dolo pes meus,
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
6 appendat me in statera justa, et sciat Deus simplicitatem meam.
på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
7 Si declinavit gressus meus de via, et si secutum est oculos meos cor meum, et si manibus meis adhæsit macula,
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 seram, et alius comedat, et progenies mea eradicetur.
da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 Si deceptum est cor meum super muliere, et si ad ostium amici mei insidiatus sum,
Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 scortum alterius sit uxor mea, et super illam incurventur alii.
så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 Hoc enim nefas est, et iniquitas maxima.
Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
12 Ignis est usque ad perditionem devorans, et omnia eradicans genimina.
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 Si contempsi subire judicium cum servo meo et ancilla mea, cum disceptarent adversum me:
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
14 quid enim faciam cum surrexerit ad judicandum Deus? et cum quæsierit, quid respondebo illi?
hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
15 Numquid non in utero fecit me, qui et illum operatus est, et formavit me in vulva unus?
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 Si negavi quod volebant pauperibus, et oculos viduæ expectare feci;
Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 si comedi buccellam meam solus, et non comedit pupillus ex ea
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
18 (quia ab infantia mea crevit mecum miseratio, et de utero matris meæ egressa est mecum);
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 si despexi pereuntem, eo quod non habuerit indumentum, et absque operimento pauperem;
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
20 si non benedixerunt mihi latera ejus, et de velleribus ovium mearum calefactus est;
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 si levavi super pupillum manum meam, etiam cum viderem me in porta superiorem:
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
22 humerus meus a junctura sua cadat, et brachium meum cum suis ossibus confringatur.
så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
23 Semper enim quasi tumentes super me fluctus timui Deum, et pondus ejus ferre non potui.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
24 Si putavi aurum robur meum, et obrizo dixi: Fiducia mea;
Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 si lætatus sum super multis divitiis meis, et quia plurima reperit manus mea;
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
26 si vidi solem cum fulgeret, et lunam incedentem clare,
så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
27 et lætatum est in abscondito cor meum, et osculatus sum manum meam ore meo:
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
28 quæ est iniquitas maxima, et negatio contra Deum altissimum.
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 Si gavisus sum ad ruinam ejus qui me oderat, et exsultavi quod invenisset eum malum:
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
30 non enim dedi ad peccandum guttur meum, ut expeterem maledicens animam ejus.
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 Si non dixerunt viri tabernaculi mei: Quis det de carnibus ejus, ut saturemur?
Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
32 foris non mansit peregrinus: ostium meum viatori patuit.
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
33 Si abscondi quasi homo peccatum meum, et celavi in sinu meo iniquitatem meam;
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 si expavi ad multitudinem nimiam, et despectio propinquorum terruit me: et non magis tacui, nec egressus sum ostium.
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
35 Quis mihi tribuat auditorem, ut desiderium meum audiat Omnipotens, et librum scribat ipse qui judicat,
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 ut in humero meo portem illum, et circumdem illum quasi coronam mihi?
Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 Per singulos gradus meos pronuntiabo illum, et quasi principi offeram eum.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 Si adversum me terra mea clamat, et cum ipsa sulci ejus deflent:
Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 si fructus ejus comedi absque pecunia, et animam agricolarum ejus afflixi:
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 pro frumento oriatur mihi tribulus, et pro hordeo spina. Finita sunt verba Job.
så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
