Job 31
1 Pepigi fœdus cum oculis meis, ut ne cogitarem quidem de virgine.
Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
2 Quam enim partem haberet in me Deus desuper, et hæreditatem Omnipotens de excelsis?
Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
3 Numquid non perditio est iniquo, et alienatio operantibus injustitiam?
Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
4 Nonne ipse considerat vias meas, et cunctos gressus meos dinumerat?
Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 Si ambulavi in vanitate, et festinavit in dolo pes meus,
Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
6 appendat me in statera justa, et sciat Deus simplicitatem meam.
— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
7 Si declinavit gressus meus de via, et si secutum est oculos meos cor meum, et si manibus meis adhæsit macula,
dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
8 seram, et alius comedat, et progenies mea eradicetur.
Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
9 Si deceptum est cor meum super muliere, et si ad ostium amici mei insidiatus sum,
Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10 scortum alterius sit uxor mea, et super illam incurventur alii.
Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11 Hoc enim nefas est, et iniquitas maxima.
Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12 Ignis est usque ad perditionem devorans, et omnia eradicans genimina.
thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13 Si contempsi subire judicium cum servo meo et ancilla mea, cum disceptarent adversum me:
Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14 quid enim faciam cum surrexerit ad judicandum Deus? et cum quæsierit, quid respondebo illi?
— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
15 Numquid non in utero fecit me, qui et illum operatus est, et formavit me in vulva unus?
har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
16 Si negavi quod volebant pauperibus, et oculos viduæ expectare feci;
dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 si comedi buccellam meam solus, et non comedit pupillus ex ea
og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
18 (quia ab infantia mea crevit mecum miseratio, et de utero matris meæ egressa est mecum);
— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
19 si despexi pereuntem, eo quod non habuerit indumentum, et absque operimento pauperem;
dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
20 si non benedixerunt mihi latera ejus, et de velleribus ovium mearum calefactus est;
dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
21 si levavi super pupillum manum meam, etiam cum viderem me in porta superiorem:
dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
22 humerus meus a junctura sua cadat, et brachium meum cum suis ossibus confringatur.
Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23 Semper enim quasi tumentes super me fluctus timui Deum, et pondus ejus ferre non potui.
Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24 Si putavi aurum robur meum, et obrizo dixi: Fiducia mea;
Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25 si lætatus sum super multis divitiis meis, et quia plurima reperit manus mea;
dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26 si vidi solem cum fulgeret, et lunam incedentem clare,
dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27 et lætatum est in abscondito cor meum, et osculatus sum manum meam ore meo:
og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
28 quæ est iniquitas maxima, et negatio contra Deum altissimum.
— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
29 Si gavisus sum ad ruinam ejus qui me oderat, et exsultavi quod invenisset eum malum:
dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
30 non enim dedi ad peccandum guttur meum, ut expeterem maledicens animam ejus.
— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
31 Si non dixerunt viri tabernaculi mei: Quis det de carnibus ejus, ut saturemur?
dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
32 foris non mansit peregrinus: ostium meum viatori patuit.
— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
33 Si abscondi quasi homo peccatum meum, et celavi in sinu meo iniquitatem meam;
dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
34 si expavi ad multitudinem nimiam, et despectio propinquorum terruit me: et non magis tacui, nec egressus sum ostium.
fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
35 Quis mihi tribuat auditorem, ut desiderium meum audiat Omnipotens, et librum scribat ipse qui judicat,
Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
36 ut in humero meo portem illum, et circumdem illum quasi coronam mihi?
sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
37 Per singulos gradus meos pronuntiabo illum, et quasi principi offeram eum.
Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
38 Si adversum me terra mea clamat, et cum ipsa sulci ejus deflent:
Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
39 si fructus ejus comedi absque pecunia, et animam agricolarum ejus afflixi:
dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
40 pro frumento oriatur mihi tribulus, et pro hordeo spina. Finita sunt verba Job.
Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
