< Job 28 >
1 Habet argentum venarum suarum principia, et auro locus est in quo conflatur.
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Ferrum de terra tollitur, et lapis solutus calore in æs vertitur.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Tempus posuit tenebris, et universorum finem ipse considerat: lapidem quoque caliginis et umbram mortis.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 Dividit torrens a populo peregrinante eos quos oblitus est pes egentis hominis, et invios.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Terra de qua oriebatur panis, in loco suo igni subversa est.
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Locus sapphiri lapides ejus, et glebæ illius aurum.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 Semitam ignoravit avis, nec intuitus est eam oculus vulturis.
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Non calcaverunt eam filii institorum, nec pertransivit per eam leæna.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Ad silicem extendit manum suam: subvertit a radicibus montes.
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 In petris rivos excidit, et omne pretiosum vidit oculus ejus.
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Profunda quoque fluviorum scrutatus est, et abscondita in lucem produxit.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Sapientia vero ubi invenitur? et quis est locus intelligentiæ?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Nescit homo pretium ejus, nec invenitur in terra suaviter viventium.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 Abyssus dicit: Non est in me, et mare loquitur: Non est mecum.
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Non dabitur aurum obrizum pro ea, nec appendetur argentum in commutatione ejus.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 Non conferetur tinctis Indiæ coloribus, nec lapidi sardonycho pretiosissimo vel sapphiro.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Non adæquabitur ei aurum vel vitrum, nec commutabuntur pro ea vasa auri.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 Excelsa et eminentia non memorabuntur comparatione ejus: trahitur autem sapientia de occultis.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Non adæquabitur ei topazius de Æthiopia, nec tincturæ mundissimæ componetur.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Unde ergo sapientia venit? et quis est locus intelligentiæ?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Abscondita est ab oculis omnium viventium: volucres quoque cæli latet.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Perditio et mors dixerunt: Auribus nostris audivimus famam ejus.
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Deus intelligit viam ejus, et ipse novit locum illius.
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 Ipse enim fines mundi intuetur, et omnia quæ sub cælo sunt respicit.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Qui fecit ventis pondus, et aquas appendit in mensura.
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 Quando ponebat pluviis legem, et viam procellis sonantibus:
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 tunc vidit illam et enarravit, et præparavit, et investigavit.
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Et dixit homini: Ecce timor Domini, ipsa est sapientia; et recedere a malo, intelligentia.
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.