Job 12
1 Respondens autem Job, dixit:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Ergo vos estis soli homines, et vobiscum morietur sapientia?
Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
3 Et mihi est cor sicut et vobis, nec inferior vestri sum; quis enim hæc quæ nostis ignorat?
Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
4 Qui deridetur ab amico suo, sicut ego, invocabit Deum, et exaudiet eum: deridetur enim justi simplicitas.
Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.
5 Lampas contempta apud cogitationes divitum parata ad tempus statutum.
I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.
6 Abundant tabernacula prædonum, et audacter provocant Deum, cum ipse dederit omnia in manus eorum.
I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.
7 Nimirum interroga jumenta, et docebunt te; et volatilia cæli, et indicabunt tibi.
Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
8 Loquere terræ, et respondebit tibi, et narrabunt pisces maris.
se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
9 Quis ignorat quod omnia hæc manus Domini fecerit?
Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;
10 In cujus manu anima omnis viventis, et spiritus universæ carnis hominis.
han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!
11 Nonne auris verba dijudicat? et fauces comedentis, saporem?
Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
12 In antiquis est sapientia, et in multo tempore prudentia.
Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
13 Apud ipsum est sapientia et fortitudo; ipse habet consilium et intelligentiam.
Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.
14 Si destruxerit, nemo est qui ædificet; si incluserit hominem, nullus est qui aperiat.
Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
15 Si continuerit aquas, omnia siccabuntur; et si emiserit eas, subvertent terram.
han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
16 Apud ipsum est fortitudo et sapientia; ipse novit et decipientem, et eum qui decipitur.
Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
17 Adducit consiliarios in stultum finem, et judices in stuporem.
Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;
18 Balteum regum dissolvit, et præcingit fune renes eorum.
han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
19 Ducit sacerdotes inglorios, et optimates supplantat:
Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
20 commutans labium veracium, et doctrinam senum auferens.
han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
21 Effundit despectionem super principes, eos qui oppressi fuerant relevans.
han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
22 Qui revelat profunda de tenebris, et producit in lucem umbram mortis.
han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
23 Qui multiplicat gentes, et perdit eas, et subversas in integrum restituit.
gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
24 Qui immutat cor principum populi terræ, et decipit eos ut frustra incedant per invium:
han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
25 palpabunt quasi in tenebris, et non in luce, et errare eos faciet quasi ebrios.
de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
