< Ii Samuelis 22 >
1 Locutus est autem David Domino verba carminis hujus in die qua liberavit eum Dominus de manu omnium inimicorum suorum, et de manu Saul.
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 Et ait: Dominus petra mea, et robur meum, et salvator meus.
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 Deus fortis meus: sperabo in eum; scutum meum, et cornu salutis meæ: elevator meus, et refugium meum; salvator meus: de iniquitate liberabis me.
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 Laudabilem invocabo Dominum, et ab inimicis meis salvus ero.
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 Quia circumdederunt me contritiones mortis: torrentes Belial terruerunt me.
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
6 Funes inferni circumdederunt me: prævenerunt me laquei mortis. (Sheol )
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol )
7 In tribulatione mea invocabo Dominum, et ad Deum meum clamabo: et exaudiet de templo suo vocem meam, et clamor meus veniet ad aures ejus.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 Commota est et contremuit terra; fundamenta montium concussa sunt, et conquassata: quoniam iratus est eis.
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 Ascendit fumus de naribus ejus, et ignis de ore ejus vorabit: carbones succensi sunt ab eo.
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 Inclinavit cælos, et descendit: et caligo sub pedibus ejus.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Et ascendit super cherubim, et volavit: et lapsus est super pennas venti.
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 Posuit tenebras in circuitu suo latibulum, cribrans aquas de nubibus cælorum.
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 Præ fulgore in conspectu ejus, succensi sunt carbones ignis.
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Tonabit de cælo Dominus, et excelsus dabit vocem suam.
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 Misit sagittas et dissipavit eos; fulgur, et consumpsit eos.
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 Et apparuerunt effusiones maris, et revelata sunt fundamenta orbis ab increpatione Domini, ab inspiratione spiritus furoris ejus.
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 Misit de excelso, et assumpsit me, et extraxit me de aquis multis.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 Liberavit me ab inimico meo potentissimo, et ab his qui oderant me: quoniam robustiores me erant.
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 Prævenit me in die afflictionis meæ, et factus est Dominus firmamentum meum.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 Et eduxit me in latitudinem: liberavit me, quia complacui ei.
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Retribuet mihi Dominus secundum justitiam meam: et secundum munditiam manuum mearum reddet mihi.
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Quia custodivi vias Domini, et non egi impie a Deo meo.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 Omnia enim judicia ejus in conspectu meo, et præcepta ejus non amovi a me.
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 Et ero perfectus cum eo, et custodiam me ab iniquitate mea.
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 Et restituet mihi Dominus secundum justitiam meam, et secundum munditiam manuum mearum in conspectu oculorum suorum.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 Cum sancto sanctus eris, et cum robusto perfectus.
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 Cum electo electus eris, et cum perverso perverteris.
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 Et populum pauperem salvum facies: oculisque tuis excelsos humiliabis.
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 Quia tu lucerna mea, Domine, et tu, Domine, illuminabis tenebras meas.
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 In te enim curram accinctus: in Deo meo transiliam murum.
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Deus, immaculata via ejus; eloquium Domini igne examinatum: scutum est omnium sperantium in se.
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 Quis est Deus præter Dominum, et quis fortis præter Deum nostrum?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Deus qui accinxit me fortitudine, et complanavit perfectam viam meam.
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 Coæquans pedes meos cervis, et super excelsa mea statuens me;
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 docens manus meas ad prælium, et componens quasi arcum æreum brachia mea.
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 Dedisti mihi clypeum salutis tuæ, et mansuetudo tua multiplicavit me.
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Dilatabis gressus meos subtus me, et non deficient tali mei.
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 Persequar inimicos meos, et conteram, et non convertar donec consumam eos.
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Consumam eos et confringam, ut non consurgant: cadent sub pedibus meis.
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 Accinxisti me fortitudine ad prælium: incurvasti resistentes mihi subtus me.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 Inimicos meos dedisti mihi dorsum; odientes me, et disperdam eos.
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 Clamabunt, et non erit qui salvet; ad Dominum, et non exaudiet eos.
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Delebo eos ut pulverem terræ; quasi lutum platearum comminuam eos atque confringam.
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 Salvabis me a contradictionibus populi mei; custodies me in caput gentium: populus quem ignoro serviet mihi.
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Filii alieni resistent mihi; auditu auris obedient mihi.
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 Filii alieni defluxerunt, et contrahentur in angustiis suis.
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 Vivit Dominus, et benedictus Deus meus, et exaltabitur Deus fortis salutis meæ.
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 Deus qui das vindictas mihi, et dejicis populos sub me.
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 Qui educis me ab inimicis meis, et a resistentibus mihi elevas me: a viro iniquo liberabis me.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Propterea confitebor tibi, Domine, in gentibus, et nomini tuo cantabo:
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 magnificans salutes regis sui, et faciens misericordiam christo suo David, et semini ejus in sempiternum.
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.