< Psalmorum 83 >
1 Canticum Psalmi Asaph. Deus, quis similis erit tibi? ne taceas, neque compescaris Deus:
En Sang. En Salme af Asaf.
2 Quoniam ecce inimici tui sonuerunt: et qui oderunt te, extulerunt caput.
Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
3 Super populum tuum malignaverunt consilium: et cogitaverunt adversus sanctos tuos.
Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,
4 Dixerunt: Venite, et disperdamus eos de gente: et non memoretur nomen Israel ultra.
oplægger lumske Raad mod dit Folk, holder Raad imod dem, du værner:
5 Quoniam cogitaverunt unanimiter: simul adversum te testamentum disposuerunt,
»Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!«
6 tabernacula Idumæorum et Ismahelitæ: Moab, et Agareni,
Ja, de raadslaar i Fællig og slutter Pagt imod dig,
7 Gebal, et Ammon, et Amalec: alienigenæ cum habitantibus Tyrum.
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,
8 Etenim Assur venit cum illis: facti sunt in adiutorium filiis Lot.
Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus's Borgere;
9 Fac illis sicut Madian et Sisaræ: sicut Iabin in torrente Cisson.
ogsaa Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. (Sela)
10 Disperierunt in Endor: facti sunt ut stercus terræ.
Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,
11 Pone principes eorum sicut Oreb, et Zeb, et Zebee, et Salmana: Omnes principes eorum:
der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning paa Marken!
12 qui dixerunt: Hereditate possideamus Sanctuarium Dei.
Deres Høvdinger gaa det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,
13 Deus meus pone illos ut rotam: et sicut stipulam ante faciem venti.
fordi de siger: »Guds Vange tager vi til os som Eje.«
14 Sicut ignis, qui comburit silvam: et sicut flamma comburens montes:
Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Straa, der flyver for Vinden.
15 Ita persequeris illos in tempestate tua: et in ira tua turbabis eos.
Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,
16 Imple facies eorum ignominia: et quærent nomen tuum, Domine.
saa forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;
17 Erubescant, et conturbentur in sæculum sæculi: et confundantur, et pereant.
fyld deres Aasyn med Skam, saa de søger dit Navn, o HERRE;
18 Et cognoscant quia nomen tibi Dominus: tu solus Altissimus in omni terra.
lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gaa til Grunde Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!