Psalmorum 77

1 In finem, pro Idithun, Psalmus Asaph. Voce mea ad Dominum clamavi: voce mea ad Deum, et intendit mihi.

Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.

2 In die tribulationis meæ Deum exquisivi, manibus meis nocte contra eum: et non sum deceptus. Renuit consolari anima mea,

Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;

3 memor fui Dei, et delectatus sum, et exercitatus sum: et defecit spiritus meus.

jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

4 Anticipaverunt vigilias oculi mei: turbatus sum, et non sum locutus.

jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)

5 Cogitavi dies antiquos: et annos æternos in mente habui.

Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.

6 Et meditatus sum nocte cum corde meo, et exercitabar, et scopebam spiritum meum.

Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;

7 Numquid in æternum proiiciet Deus: aut non apponet ut complacitior sit adhuc?

jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.

8 Aut in finem misericordiam suam abscindet, a generatione in generationem?

Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,

9 Aut obliviscetur misereri Deus? aut continebit in ira sua misericordias suas?

er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

10 Et dixi nunc cœpi: hæc mutatio dexteræ Excelsi.

har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

11 Memor fui operum Domini: quia memor ero ab initio mirabilium tuorum,

Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.

12 Et meditabor in omnibus operibus tuis: et in adinventionibus tuis exercebor.

Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

13 Deus in sancto via tua: quis Deus magnus sicut Deus noster?

Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.

14 tu es Deus qui facis mirabilia. Notam fecisti in populis virtutem tuam:

Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!

15 redemisti in brachio tuo populum tuum, filios Iacob, et Ioseph.

Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

16 Viderunt te aquæ Deus, viderunt te aquæ: et timuerunt, et turbatæ sunt abyssi.

udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

17 Multitudo sonitus aquarum: vocem dederunt nubes. Etenim sagittæ tuæ transeunt:

Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

18 vox tonitrui tui in rota. Illuxerunt coruscationes tuæ orbi terræ: commota est et contremuit terra.

Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;

19 In mari via tua, et semitæ tuæ in aquis multis: et vestigia tua non cognoscentur.

din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

20 Deduxisti sicut oves populum tuum, in manu Moysi et Aaron.

din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.