Psalmorum 74
1 Intellectus Asaph. Ut quid Deus repulisti in finem: iratus est furor tuus super oves pascuæ tuæ?
En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Memor esto congregationis tuæ, quam possedisti ab initio. Redemisti virgam hereditatis tuæ: mons Sion, in quo habitasti in eo.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Leva manus tuas in superbias eorum in finem: quanta malignatus est inimicus in sancto!
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Et gloriati sunt qui oderunt te: in medio solemnitatis tuæ. Posuerunt signa sua, signa:
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 et non cognoverunt sicut in exitu super summum. Quasi in silva lignorum securibus
Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 exciderunt ianuas eius in idipsum: in securi, et ascia deiecerunt eam.
Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Incenderunt igni Sanctuarium tuum: in terra polluerunt tabernaculum nominis tui.
Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Dixerunt in corde suo cognatio eorum simul: quiescere faciamus omnes dies festos Dei a terra.
De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Signa nostra non vidimus, iam non est propheta: et nos non cognoscet amplius.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Usquequo Deus improperabit inimicus: irritat adversarius nomen tuum in finem?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
11 Ut quid avertis manum tuam, et dexteram tuam, de medio sinu tuo in finem?
Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Deus autem rex noster ante sæcula: operatus est salutem in medio terræ.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Tu confirmasti in virtute tua mare: contribulasti capita draconum in aquis.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
14 Tu confregisti capita draconis: dedisti eum escam populis Æthiopum.
du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Tu dirupisti fontes, et torrentes: tu siccasti fluvios Ethan.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Tuus est dies, et tua est nox: tu fabricatus es auroram et solem.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Tu fecisti omnes terminos terræ: æstatem et ver tu plasmasti ea.
du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Memor esto huius, inimicus improperavit Domino: et populus insipiens incitavit nomen tuum.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
19 Ne tradas bestiis animas confitentes tibi, et animas pauperum tuorum ne obliviscaris in finem.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Respice in testamentum tuum: quia repleti sunt, qui obscurati sunt terræ domibus iniquitatum.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Ne avertatur humilis factus confusus: pauper et inops laudabunt nomen tuum.
Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Exurge Deus, iudica causam tuam: memor esto improperiorum tuorum, eorum quæ ab insipiente sunt tota die.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
23 Ne obliviscaris voces inimicorum tuorum: superbia eorum, qui te oderunt, ascendit semper.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
