Psalmorum 71
1 Psalmus David, Filiorum Ionadab, et priorum captivorum. In te Domine speravi, non confundar in æternum:
HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
2 in iustitia tua libera me, et eripe me. Inclina ad me aurem tuam, et salva me.
Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;
3 Esto mihi in Deum protectorem, et in locum munitum: ut salvum me facias, Quoniam firmamentum meum, et refugium meum es tu.
red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
4 Deus meus eripe me de manu peccatoris, et de manu contra legem agentis et iniqui:
Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;
5 Quoniam tu es patientia mea Domine: Domine spes mea a iuventute mea.
thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
6 In te confirmatus sum ex utero: de ventre matris meæ tu es protector meus: In te cantatio mea semper:
fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
7 tamquam prodigium factus sum multis: et tu adiutor fortis.
For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
8 Repleatur os meum laude, ut cantem gloriam tuam: tota die magnitudinem tuam.
min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
9 Ne proiicias me in tempore senectutis: cum defecerit virtus mea, ne derelinquas me.
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
10 Quia dixerunt inimici mei mihi: et qui custodiebant animam meam, consilium fecerunt in unum,
thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:
11 Dicentes: Deus dereliquit eum, persequimini, et comprehendite eum: quia non est qui eripiat.
»Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«
12 Deus ne elongeris a me: Deus meus in auxilium meum respice.
Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
13 Confundantur, et deficiant detrahentes animæ meæ: operiantur confusione, et pudore qui quærunt mala mihi.
lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
14 Ego autem semper sperabo: et adiiciam super omnem laudem tuam.
Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;
15 Os meum annuntiabit iustitiam tuam: tota die salutare tuum. Quoniam non cognovi litteraturam,
min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.
16 introibo in potentias Domini: Domine, memorabor iustitiæ tuæ solius.
Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.
17 Deus docuisti me a iuventute mea: et usque nunc pronuntiabo mirabilia tua.
Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.
18 Et usque in senectam et senium: Deus ne derelinquas me, Donec annunciem brachium tuum generationi omni, quæ ventura est: Potentiam tuam,
Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.
19 et iustitiam tuam Deus usque in altissima, quæ fecisti magnalia: Deus quis similis tibi?
Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
20 Quantas ostendisti mihi tribulationes multas, et malas: et conversus vivificasti me: et de abyssis terræ iterum reduxisti me:
Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
21 Multiplicasti magnificentiam tuam: et conversus consolatus es me.
du vil øge min Storhed og atter trøste mig.
22 Nam et ego confitebor tibi in vasis psalmi veritatem tuam: Deus psallam tibi in cithara, sanctus Israel.
Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;
23 Exultabunt labia mea cum cantavero tibi: et anima mea, quam redemisti.
juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;
24 Sed et lingua mea tota die meditabitur iustitiam tuam: cum confusi et reveriti fuerint qui quærunt mala mihi.
ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.
