Psalmorum 64

1 In finem, Psalmus David. Exaudi Deus orationem meam cum deprecor: a timore inimici eripe animam meam.

(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

2 Protexisti me a conventu malignantium: a multitudine operantium iniquitatem.

skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

3 Quia exacuerunt ut gladium linguas suas: intenderunt arcum rem amaram,

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

4 ut sagittent in occultis immaculatum.

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

5 Subito sagittabunt eum, et non timebunt: firmaverunt sibi sermonem nequam. Narraverunt ut absconderent laqueos: dixerunt: Quis videbit eos?

Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

6 Scrutati sunt iniquitates: defecerunt scrutantes scrutinio. Accedet homo ad cor altum:

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

7 et exaltabitur Deus. Sagittæ parvulorum factæ sunt plagæ eorum:

Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

8 et infirmatæ sunt contra eos linguæ eorum. Conturbati sunt omnes qui videbant eos:

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

9 et timuit omnis homo. Et annunciaverunt opera Dei: et facta eius intellexerunt.

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

10 Lætabitur iustus in Domino, et sperabit in eo, et laudabuntur omnes recti corde.

de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!