Psalmorum 63

1 Psalmus David, Cum esset in deserto Idumææ. Deus Deus meus ad te de luce vigilo. Sitivit in te anima mea, quam multipliciter tibi caro mea.

(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

2 In terra deserta, et invia, et inaquosa: sic in sancto apparui tibi, ut viderem virtutem tuam, et gloriam tuam.

(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

3 Quoniam melior est misericordia tua super vitas: labia mea laudabunt te.

thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

4 Sic benedicam te in vita mea: et in nomine tuo levabo manus meas.

Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

5 Sicut adipe et pinguedine repleatur anima mea: et labiis exultationis laudabit os meum.

Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

6 Si memor fui tui super stratum meum, in matutinis meditabor in te:

når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

7 quia fuisti adiutor meus. Et in velamento alarum tuarum exultabo,

thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

8 adhæsit anima mea post te: me suscepit dextera tua.

Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

9 Ipsi vero in vanum quæsierunt animam meam, introibunt in inferiora terræ:

Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

10 tradentur in manus gladii, partes vulpium erunt.

gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

11 Rex vero lætabitur in Deo, laudabuntur omnes qui iurant in eo: quia obstructum est os loquentium iniqua.

Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.