< Psalmorum 61 >
1 In finem, In hymnis David. Exaudi Deus deprecationem meam: intende orationi meæ.
(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!
2 A finibus terræ ad te clamavi: dum anxiaretur cor meum, in petra exaltasti me. Deduxisti me,
Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,
3 quia factus es spes mea: turris fortitudinis a facie inimici.
led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.
4 Inhabitabo in tabernaculo tuo in sæcula: protegar in velamento alarum tuarum.
Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)
5 Quoniam tu Deus meus exaudisti orationem meam: dedisti hereditatem timentibus nomen tuum.
Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.
6 Dies super dies regis adiicies: annos eius usque in diem generationis et generationis.
Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.
7 Permanet in æternum in conspectu Dei: misericordiam et veritatem eius quis requiret?
Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!
8 Sic psalmum dicam nomini tuo in sæculum sæculi: ut reddam vota mea de die in diem.
Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.