Psalmorum 58

1 In finem, Ne disperdas, David in tituli inscriptionem. Si vere utique iustitiam loquimini: recta iudicate filii hominum.

(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

2 Etenim in corde iniquitates operamini: in terra iniustitias manus vestræ concinnant.

Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

3 Alienati sunt peccatores a vulva, erraverunt ab utero: locuti sunt falsa.

Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

4 Furor illis secundum similitudinem serpentis: sicut aspidis surdæ, et obturantis aures suas,

Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

5 Quæ non exaudiet vocem incantantium: et venefici incantantis sapienter.

og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

6 Deus conteret dentes eorum in ore ipsorum: molas leonum confringet Dominus.

Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

7 Ad nihilum devenient tamquam aqua decurrens: intendit arcum suum donec infirmentur.

lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

8 Sicut cera, quæ fluit, auferentur: supercecidit ignis, et non viderunt solem.

Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

9 Priusquam intelligerent spinæ vestræ rhamnum: sicut viventes, sic in ira absorbet eos.

Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

10 Lætabitur iustus cum viderit vindictam: manus suas lavabit in sanguine peccatoris.

Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

11 Et dicet homo: Si utique est fructus iusto: utique est Deus iudicans eos in terra.

Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"