Psalmorum 51
1 In finem, Psalmus David, Cum venit ad eum Nathan Propheta, quando intravit ad Bethsabee. Miserere mei Deus, secundum magnam misericordiam tuam. Et secundum multitudinem miserationum tuarum, dele iniquitatem meam.
(Til sangmesteren. En salme af David, dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
2 Amplius lava me ab iniquitate mea: et a peccato meo munda me.
tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
3 Quoniam iniquitatem meam ego cognosco: et peccatum meum contra me est semper.
Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje.
4 Tibi soli peccavi, et malum coram te feci: ut iustificeris in sermonibus tuis, et vincas cum iudicaris.
Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.
5 Ecce enim in iniquitatibus conceptus sum: et in peccatis concepit me mater mea.
Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
6 Ecce enim veritatem dilexisti: incerta, et occulta sapientiæ tuæ manifestasti mihi.
Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.
7 Asperges me hyssopo, et mundabor: lavabis me, et super nivem dealbabor.
Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
8 Auditui meo dabis gaudium et lætitiam: et exultabunt ossa humiliata.
mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
9 Averte faciem tuam a peccatis meis: et omnes iniquitates meas dele.
skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
10 Cor mundum crea in me Deus: et spiritum rectum innova in visceribus meis.
skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;
11 Ne proiicias me a facie tua: et spiritum sanctum tuum ne auferas a me.
kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;
12 Redde mihi lætitiam salutaris tui: et spiritu principali confirma me.
glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!
13 Docebo iniquos vias tuas: et impii ad te convertentur.
Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
14 Libera me de sanguinibus Deus, Deus salutis meæ: et exultabit lingua mea iustitiam tuam.
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
15 Domine, labia mea aperies: et os meum annunciabit laudem tuam.
Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.
16 Quoniam si voluisses sacrificium, dedissem utique: holocaustis non delectaberis.
Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
17 Sacrificium Deo spiritus contribulatus: cor contritum, et humiliatum Deus non despicies.
Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.
18 Benigne fac Domine in bona voluntate tua Sion: ut ædificentur muri Ierusalem.
Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!
19 Tunc acceptabis sacrificium iustitiæ, oblationes, et holocausta: tunc imponent super altare tuum vitulos.
Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.
