< Psalmorum 37 >
1 Psalmus ipsi David. Noli æmulari in malignantibus: neque zelaveris facientes iniquitatem.
Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
2 Quoniam tamquam fœnum velociter arescent: et quemadmodum olera herbarum cito decident.
thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
3 Spera in Domino, et fac bonitatem: et inhabita terram, et pasceris in divitiis eius.
Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
4 Delectare in Domino: et dabit tibi petitiones cordis tui.
og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
5 Revela Domino viam tuam, et spera in eo: et ipse faciet.
Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
6 Et educet quasi lumen iustitiam tuam: et iudicium tuum tamquam meridiem:
Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
7 subditus esto Domino, et ora eum. Noli æmulari in eo, qui prosperatur in via sua: in homine faciente iniustitias.
Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
8 Desine ab ira, et derelinque furorem: noli æmulari ut maligneris.
Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
9 Quoniam qui malignantur, exterminabuntur: sustinentes autem Dominum, ipsi hereditabunt terram.
Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
10 Et adhuc pusillum, et non erit peccator: et quæres locum eius, et non invenies.
Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
11 Mansueti autem hereditabunt terram, et delectabuntur in multitudine pacis.
Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
12 Observabit peccator iustum: et stridebit super eum dentibus suis.
Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
13 Dominus autem irridebit eum: quoniam prospicit quod veniet dies eius.
Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
14 Gladium evaginaverunt peccatores: intenderunt arcum suum. Ut deiiciant pauperem et inopem: ut trucident rectos corde.
De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
15 Gladius eorum intret in corda ipsorum: et arcus eorum confringatur.
Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
16 Melius est modicum iusto, super divitias peccatorum multas.
Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
17 Quoniam brachia peccatorum conterentur: confirmat autem iustos Dominus.
Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
18 Novit Dominus dies immaculatorum: et hereditas eorum in æternum erit.
Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
19 Non confundentur in tempore malo, et in diebus famis saturabuntur:
De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
20 quia peccatores peribunt. Inimici vero Domini mox ut honorificati fuerint et exaltati: deficientes, quemadmodum fumus deficient.
Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
21 Mutuabitur peccator, et non solvet: iustus autem miseretur et tribuet.
En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
22 Quia benedicentes ei hereditabunt terram: maledicentes autem ei disperibunt.
Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
23 Apud Dominum gressus hominis dirigentur: et viam eius volet.
Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
24 Cum ceciderit, non collidetur: quia Dominus supponit manum suam.
Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
25 Iunior fui, etenim senui: et non vidi iustum derelictum, nec semen eius quærens panem.
Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
26 Tota die miseretur et commodat: et semen illius in benedictione erit.
Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
27 Declina a malo, et fac bonum: et inhabita in sæculum sæculi.
Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
28 Quia Dominus amat iudicium, et non derelinquet sanctos suos: in æternum conservabuntur. Iniusti punientur: et semen impiorum peribit.
Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
29 Iusti autem hereditabunt terram: et inhabitabunt in sæculum sæculi super eam.
De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
30 Os iusti meditabitur sapientiam, et lingua eius loquetur iudicium.
En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
31 Lex Dei eius in corde ipsius: et non supplantabuntur gressus eius.
Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
32 Considerat peccator iustum: et quærit mortificare eum.
En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
33 Dominus autem non derelinquet eum in manibus eius: nec damnabit eum cum iudicabitur illi.
Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
34 Expecta Dominum, et custodi viam eius: et exaltabit te ut hereditate capias terram: cum perierint peccatores videbis.
Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
35 Vidi impium superexaltatum, et elevatum sicut cedros Libani.
Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
36 Et transivi, et ecce non erat: et quæsivi eum, et non est inventus locus eius.
Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
37 Custodi innocentiam, et vide æquitatem: quoniam sunt reliquiæ homini pacifico.
Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
38 Iniusti autem disperibunt simul: reliquiæ impiorum interibunt.
Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
39 Salus autem iustorum a Domino: et protector eorum in tempore tribulationis.
Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
40 Et adiuvabit eos Dominus, et liberabit eos: et eruet eos a peccatoribus, et salvabit eos: quia speraverunt in eo.
Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.