Psalmorum 35
1 Ipsi David. Iudica Domine nocentes me, expugna impugnantes me.
(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
2 Apprehende arma et scutum: et exurge in adiutorium mihi.
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 Effunde frameam, et conclude adversus eos, qui persequuntur me: dic animæ meæ: Salus tua ego sum.
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
4 Confundantur et revereantur, quærentes animam meam. Avertantur retrorsum, et confundantur cogitantes mihi mala.
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
5 Fiant tamquam pulvis ante faciem venti: et angelus Domini coarctans eos.
de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
6 Fiat via illorum tenebræ et lubricum: et angelus Domini persequens eos.
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
7 Quoniam gratis absconderunt mihi interitum laquei sui: supervacue exprobraverunt animam meam.
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 Veniat illi laqueus, quem ignorat: et captio, quam abscondit, apprehendat eum: et in laqueum cadat in ipsum.
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 Anima autem mea exultabit in Domino: et delectabitur super salutari suo.
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 Omnia ossa mea dicent: Domine, quis similis tibi? Eripiens inopem de manu fortiorum eius: egenum et pauperem a diripientibus eum.
alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
11 Surgentes testes iniqui, quæ ignorabam interrogabant me.
Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 Retribuebant mihi mala pro bonis: sterilitatem animæ meæ.
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 Ego autem cum mihi molesti essent, induebar cilicio. Humiliabam in ieiunio animam meam: et oratio mea in sinu meo convertetur.
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 Quasi proximum, et quasi fratrem nostrum, sic complacebam: quasi lugens et contristatus sic humiliabar.
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 Et adversum me lætati sunt, et convenerunt: congregata sunt super me flagella, et ignoravi.
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
16 Dissipati sunt, nec compuncti, tentaverunt me, subsannaverunt me subsannatione: frenduerunt super me dentibus suis.
for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
17 Domine quando respicies? restitue animam meam a malignitate eorum, a leonibus unicam meam.
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
18 Confitebor tibi in ecclesia magna, in populo gravi laudabo te.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 Non supergaudeant mihi qui adversantur mihi inique: qui oderunt me gratis et annuunt oculis.
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 Quoniam mihi quidem pacifice loquebantur: et in iracundia terræ loquentes, dolos cogitabant.
Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 Et dilataverunt super me os suum: dixerunt: Euge, euge, viderunt oculi nostri.
de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
22 Vidisti Domine, ne sileas: Domine ne discedas a me.
Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 Exurge et intende iudicio meo: Deus meus, et Dominus meus in causam meam.
rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 Iudica me secundum iustitiam tuam Domine Deus meus, et non supergaudeant mihi.
døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 Non dicant in cordibus suis: Euge, euge, animæ nostræ: nec dicant: Devoravimus eum.
Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
26 Erubescant et revereantur simul, qui gratulantur malis meis. Induantur confusione et reverentia qui magna loquuntur super me.
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 Exultent et lætentur qui volunt iustitiam meam: et dicant semper: Magnificetur Dominus, qui volunt pacem servi eius.
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
28 Et lingua mea meditabitur iustitiam tuam, tota die laudem tuam.
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
