Psalmorum 31

1 In finem, Psalmus David, pro extasi. In te Domine speravi non confundar in æternum: in iustitia tua libera me.

(Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

2 Inclina ad me aurem tuam, accelera ut eruas me. Esto mihi in Deum protectorem: et in domum refugii, ut salvum me facias.

du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

3 Quoniam fortitudo mea, et refugium meum es tu: et propter nomen tuum deduces me, et enutries me.

thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

4 Educes me de laqueo hoc, quem absconderunt mihi: quoniam tu es protector meus.

fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

5 In manus tuas commendo spiritum meum: redemisti me Domine Deus veritatis.

i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

6 Odisti observantes vanitates, supervacue. Ego autem in Domino speravi:

du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

7 exultabo, et lætabor in misericordia tua. Quoniam respexisti humilitatem meam, salvasti de necessitatibus animam meam.

jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

8 Nec conclusisti me in manibus inimici: statuisti in loco spatioso pedes meos.

Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

9 Miserere mei Domine quoniam tribulor: conturbatus est in ira oculus meus, anima mea, et venter meus:

Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

10 Quoniam defecit in dolore vita mea: et anni mei in gemitibus. Infirmata est in paupertate virtus mea: et ossa mea conturbata sunt.

Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

11 Super omnes inimicos meos factus sum opprobrium et vicinis meis valde: et timor notis meis. Qui videbant me, foras fugerunt a me:

For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

12 oblivioni datus sum, tamquam mortuus a corde. Factus sum tamquam vas perditum:

Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

13 quoniam audivi vituperationem multorum commorantium in circuitu: In eo dum convenirent simul adversum me, accipere animam meam consiliati sunt.

Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

14 Ego autem in te speravi Domine: dixi: Deus meus es tu:

Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

15 in manibus tuis sortes meæ. Eripe me de manu inimicorum meorum, et a persequentibus me.

mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

16 Illustra faciem tuam super servum tuum, salvum me fac in misericordia tua:

lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

17 Domine non confundar, quoniam invocavi te. Erubescant impii, et deducantur in infernum: (Sheol h7585)

HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

18 muta fiant labia dolosa. Quæ loquuntur adversus iustum iniquitatem, in superbia, et in abusione.

Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

19 Quam magna multitudo dulcedinis tuæ Domine, quam abscondisti timentibus te. Perfecisti eis, qui sperant in te, in conspectu filiorum hominum.

Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

20 Abscondes eos in abscondito faciei tuæ a conturbatione hominum. Proteges eos in tabernaculo tuo a contradictione linguarum.

Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

21 Benedictus Dominus: quoniam mirificavit misericordiam suam mihi in civitate munita.

Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

22 Ego autem dixi in excessu mentis meæ: Proiectus sum a facie oculorum tuorum. Ideo exaudisti vocem orationis meæ, dum clamarem ad te.

Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

23 Diligite Dominum omnes sancti eius: quoniam veritatem requiret Dominus, et retribuet abundanter facientibus superbiam.

Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

24 Viriliter agite, et confortetur cor vestrum, omnes qui speratis in Domino.

Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!