< Psalmorum 3 >
1 Psalmus David, Cum fugeret a facie Absalom filii sui. Domine quid multiplicati sunt qui tribulant me? multi insurgunt adversum me.
En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom.
2 Multi dicunt animæ meæ: Non est salus ipsi in Deo eius.
HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
3 Tu autem Domine susceptor meus es, gloria mea, et exaltans caput meum.
mange, som siger om min Sjæl: »Der er ingen Frelse for ham hos Gud!« (Sela)
4 Voce mea ad Dominum clamavi: et exaudivit me de monte sancto suo.
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
5 Ego dormivi, et soporatus sum: et exurrexi, quia Dominus suscepit me.
Jeg raaber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 Non timebo millia populi circumdantis me: exurge Domine: salvum me fac Deus meus.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vaagned, thi HERREN holder mig oppe.
7 Quoniam tu percussisti omnes adversantes mihi sine causa: dentes peccatorum contrivisti.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
8 Domini est salus: et super populum tuum benedictio tua.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du paa Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)