< Psalmorum 146 >
1 Alleluia, Aggæi, et Zachariæ.
Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!
2 Lauda anima mea Dominum, laudabo Dominum in vita mea: psallam Deo meo quamdiu fuero. Nolite confidere in principibus:
Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.
3 in filiis hominum, in quibus non est salus.
Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!
4 Exibit spiritus eius, et revertetur in terram suam: in illa die peribunt omnes cogitationes eorum.
Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.
5 Beatus, cuius Deus Iacob adiutor eius, spes eius in Domino Deo ipsius:
Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,
6 qui fecit cælum et terram, mare, et omnia, quæ in eis sunt.
som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed
7 Qui custodit veritatem in sæculum, facit iudicium iniuriam patientibus: dat escam esurientibus. Dominus solvit compeditos:
og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,
8 Dominus illuminat cæcos. Dominus erigit elisos, Dominus diligit iustos.
HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,
9 Dominus custodit advenas, pupillum et viduam suscipiet: et vias peccatorum disperdet.
HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.
10 Regnabit Dominus in sæcula Deus tuus Sion, in generationem et generationem.
HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!