< Psalmorum 129 >
1 Canticum graduum. Sæpe expugnaverunt me a iuventute mea, dicat nunc Israel.
Sang til Festrejserne.
2 Sæpe expugnaverunt me a iuventute mea: etenim non potuerunt mihi.
De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3 Supra dorsum meum fabricaverunt peccatores: prolongaverunt iniquitatem suam.
Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
4 Dominus iustus concidit cervices peccatorum:
retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5 confundantur et convertantur retrorsum omnes, qui oderunt Sion.
Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6 Fiant sicut fœnum tectorum: quod priusquam evellatur, exaruit:
blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
7 De quo non implevit manum suam qui metit, et sinum suum qui manipulos colligit.
og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
8 Et non dixerunt qui præteribant: Benedictio Domini super vos: benediximus vobis in nomine Domini.
Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«