Psalmorum 108

1 Canticum Psalmi ipsi David. Paratum cor meum Deus, paratum cor meum: cantabo, et psallam in gloria mea.

En Sang. En Salme af David.

2 Exurge gloria mea, exurge psalterium, et cithara: exurgam diluculo.

Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vaagn op, min Ære!

3 Confitebor tibi in populis Domine: et psallam tibi in nationibus.

Harpe og Citer, vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.

4 Quia magna est super cælos misericordia tua: et usque ad nubes veritas tua:

Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

5 Exaltare super cælos Deus, et super omnem terram gloria tua:

thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

6 ut liberentur dilecti tui. Salvum fac dextera tua, et exaudi me:

Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

7 Deus locutus est in sancto suo: Exultabo, et dividam Sichimam, et convallem tabernaculorum dimetiar.

Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

8 Meus est Galaad, et meus est Manasses: et Ephraim susceptio capitis mei. Iuda rex meus:

Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;

9 Moab lebes spei meæ. In Idumæam extendam calceamentum meum: mihi alienigenæ amici facti sunt.

mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

10 Quis deducet me in civitatem munitam? quis deducet me usque in Idumæam?

Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«

11 Nonne tu Deus, qui repulisti nos, et non exibis Deus in virtutibus nostris?

Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

12 Da nobis auxilium de tribulatione: quia vana salus hominis.

Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

13 In Deo faciemus virtutem: et ipse ad nihilum deducet inimicos nostros.

Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!