Psalmorum 102
1 Oratio pauperis, Cum anxius fuerit, et in conspectu Domini effuderit precem suam. Domine exaudi orationem meam: et clamor meus ad te veniat.
(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
2 Non avertas faciem tuam a me: in quacumque die tribulor, inclina ad me aurem tuam. In quacumque die invocavero te, velociter exaudi me.
skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
3 Quia defecerunt sicut fumus dies mei: et ossa mea sicut cremium aruerunt.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
4 Percussus sum ut fœnum, et aruit cor meum: quia oblitus sum comedere panem meum.
mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
5 A voce gemitus mei adhæsit os meum carni meæ.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
6 Similis factus sum pellicano solitudinis: factus sum sicut nycticorax in domicilio.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
7 Vigilavi, et factus sum sicut passer solitarius in tecto.
om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
8 Tota die exprobrabant mihi inimici mei: et qui laudabant me adversum me iurabant.
mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
9 Quia cinerem tamquam panem manducabam, et potum meum cum fletu miscebam.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
10 A facie iræ et indignationis tuæ: quia elevans allisisti me.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
11 Dies mei sicut umbra declinaverunt: et ego sicut fœnum arui.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
12 Tu autem Domine in æternum permanes: et memoriale tuum in generationem et generationem.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
13 Tu exurgens misereberis Sion: quia tempus miserendi eius, quia venit tempus.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
14 Quoniam placuerunt servis tuis lapides eius: et terræ eius miserebuntur.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
15 Et timebunt Gentes nomen tuum Domine, et omnes reges terræ gloriam tuam.
Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
16 Quia ædificavit Dominus Sion: et videbitur in gloria sua.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
17 Respexit in orationem humilium: et non sprevit precem eorum.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
18 Scribantur hæc in generatione altera: et populus, qui creabitur, laudabit Dominum:
For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
19 Quia prospexit de excelso sancto suo: Dominus de cælo in terram aspexit:
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
20 Ut audiret gemitus compeditorum: ut solveret filios interemptorum:
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
21 Ut annuncient in Sion nomen Domini: et laudem eius in Ierusalem.
at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
22 In conveniendo populos in unum, et reges ut serviant Domino.
når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
23 Respondit ei in via virtutis suæ: Paucitatem dierum meorum nuncia mihi.
Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
24 Ne revoces me in dimidio dierum meorum: in generationem et generationem anni tui.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
25 Initio tu Domine terram fundasti: et opera manuum tuarum sunt cæli.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
26 Ipsi peribunt, tu autem permanes: et omnes sicut vestimentum veterascent. Et sicut opertorium mutabis eos, et mutabuntur:
de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
27 tu autem idem ipse es, et anni tui non deficient.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
28 Filii servorum tuorum habitabunt: et semen eorum in sæculum dirigetur.
Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
