Psalmorum 10

1 Ut quid Domine recessisti longe, despicis in opportunitatibus, in tribulatione?

Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

2 Dum superbit impius, incenditur pauper: comprehenduntur in consiliis quibus cogitant.

Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

3 Quoniam laudatur peccator in desideriis animæ suæ: et iniquus benedicitur.

thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

4 Exacerbavit Dominum peccator, secundum multitudinem iræ suæ non quæret.

Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

5 Non est Deus in conspectu eius: inquinatæ sunt viæ illius in omni tempore. Auferuntur iudicia tua a facie eius: omnium inimicorum suorum dominabitur.

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

6 Dixit enim in corde suo: Non movebor a generatione in generationem, sine malo.

Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

7 Cuius maledictione os plenum est, et amaritudine, et dolo: sub lingua eius labor et dolor.

Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

8 Sedet in insidiis cum divitibus in occultis, ut interficiat innocentem.

han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

9 Oculi eius in pauperem respiciunt: insidiatur in abscondito, quasi leo in spelunca sua. Insidiatur ut rapiat pauperem: rapere pauperem dum attrahit eum.

han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

10 In laqueo suo humiliabit eum, inclinabit se, et cadet cum dominatus fuerit pauperum.

han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

11 Dixit enim in corde suo: Oblitus est Deus, avertit faciem suam ne videat in finem.

Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

12 Exurge Domine Deus, exaltetur manus tua: ne obliviscaris pauperum.

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

13 Propter quid irritavit impius Deum? dixit enim in corde suo: Non requiret.

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

14 Vides, quoniam tu laborem et dolorem consideras: ut tradas eos in manus tuas. Tibi derelictus est pauper: orphano tu eris adiutor.

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

15 Contere brachium peccatoris et maligni: quæretur peccatum illius, et non invenietur.

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

16 Dominus regnabit in æternum, et in sæculum sæculi: peribitis Gentes de terra illius.

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

17 Desiderium pauperum exaudivit Dominus: præparationem cordis eorum audivit auris tua.

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

18 Iudicare pupillo et humili, ut non apponat ultra magnificare se homo super terram.

for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.