Proverbiorum 29
1 Viro, qui corripientem dura cervice contemnit, repentinus ei superveniet interitus: et eum sanitas non sequetur.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 In multiplicatione iustorum lætabitur vulgus: cum impii sumpserint principatum, gemet populus.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 Vir, qui amat sapientiam, lætificat patrem suum: qui autem nutrit scorta, perdet substantiam.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 Rex iustus erigit terram, vir avarus destruet eam.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 Homo, qui blandis, fictisque sermonibus loquitur amico suo, rete expandit gressibus eius.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 Peccantem virum iniquum involvet laqueus: et iustus laudabit atque gaudebit.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 Novit iustus causam pauperum: impius ignorat scientiam.
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Homines pestilentes dissipant civitatem: sapientes vero avertunt furorem.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 Vir sapiens, si cum stulto contenderit, sive irascatur, sive rideat, non inveniet requiem.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 Viri sanguinum oderunt simplicem: iusti autem quærunt animam eius.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 Totum spiritum suum profert stultus: sapiens differt, et reservat in posterum.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 Princeps, qui libenter audit verba mendacii, omnes ministros habet impios.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 Pauper, et creditor obviaverunt sibi: utriusque illuminator est Dominus.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 Rex, qui iudicat in veritate pauperes, thronus eius in æternum firmabitur.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 Virga atque correptio tribuit sapientiam: puer autem, qui dimittitur voluntati suæ, confundit matrem suam.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 In multiplicatione impiorum multiplicabuntur scelera: et iusti ruinas eorum videbunt.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Erudi filium tuum, et refrigerabit te, et dabit delicias animæ tuæ.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 Cum prophetia defecerit, dissipabitur populus: qui vero custodit legem, beatus est.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 Servus verbis non potest erudiri: quia quod dicis intelligit, et respondere contemnit.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 Vidisti hominem velocem ad loquendum? stultitia magis speranda est, quam illius correptio.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 Qui delicate a pueritia nutrit servum suum, postea sentiet eum contumacem.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 Vir iracundus provocat rixas: et qui ad indignandum facilis est, erit ad peccandum proclivior.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 Superbum sequitur humilitas: et humilem spiritu suscipiet gloria.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 Qui cum fure participat, odit animam suam: adiurantem audit, et non indicat.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 Qui timet hominem, cito corruet: qui sperat in Domino, sublevabitur.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Multi requirunt faciem principis: et iudicium a Domino egreditur singulorum.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 Abominantur iusti virum impium: et abominantur impii eos, qui in recta sunt via. Verbum custodiens filius, extra perditionem erit.
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
