Proverbiorum 26
1 Quomodo nix in æstate, et pluviæ in messe: sic indecens est stulto gloria.
Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
2 Sicut avis ad alia transvolans, et passer quo libet vadens: sic maledictum frustra prolatum in quempiam superveniet.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
3 Flagellum equo, et camus asino, et virga in dorso imprudentium.
En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
4 Ne respondeas stulto iuxta stultitiam suam, ne efficiaris ei similis.
Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
5 Responde stulto iuxta stultitiam suam, ne sibi sapiens esse videatur.
Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
6 Claudus pedibus, et iniquitatem bibens, qui mittit verba per nuncium stultum.
Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
7 Quomodo pulchras frustra habet claudus tibias: sic indecens est in ore stultorum parabola.
Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
8 Sicut qui mittit lapidem in acervum Mercurii: ita qui tribuit insipienti honorem.
Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
9 Quomodo si spina nascatur in manu temulenti: sic parabola in ore stultorum.
Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
10 Iudicium determinat causas: et qui imponit stulto silentium, iras mitigat.
Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
11 Sicut canis, qui revertitur ad vomitum suum, sic imprudens, qui iterat stultitiam suam.
Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
12 Vidisti hominem sapientem sibi videri? magis illo spem habebit insipiens.
Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
13 Dicit piger: Leo est in via, et leæna in itineribus:
Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
14 sicut ostium vertitur in cardine suo, ita piger in lectulo suo.
Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
15 Abscondit piger manum sub ascella sua, et laborat si ad os suum eam converterit.
Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
16 Sapientior sibi piger videtur septem viris loquentibus sententias.
Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
17 Sicut qui apprehendit auribus canem, sic qui transit impatiens, et commiscetur rixæ alterius.
Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18 Sicut noxius est qui mittit sagittas, et lanceas in mortem:
Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
19 ita vir, fraudulenter nocet amico suo: et cum fuerit deprehensus, dicit: Ludens feci.
saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
20 Cum defecerint ligna, extinguetur ignis: et susurrone subtracto, iurgia conquiescent.
Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
21 Sicut carbones ad prunas, et ligna ad ignem, sic homo iracundus suscitat rixas.
Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 Verba susurronis quasi simplicia, et ipsa perveniunt ad intima ventris.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
23 Quomodo si argento sordido ornare velis vas fictile, sic labia tumentia cum pessimo corde sociata.
Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
24 Labiis suis intelligitur inimicus, cum in corde tractaverit dolos.
Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
25 Quando submiserit vocem suam, ne credideris ei: quoniam septem nequitiæ sunt in corde illius.
Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
26 Qui operit odium fraudulenter, revelabitur malitia eius in consilio.
Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
27 Qui fodit foveam, incidet in eam: et qui volvit lapidem, revertetur ad eum.
Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
28 Lingua fallax non amat veritatem: et os lubricum operatur ruinas.
En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
