Proverbiorum 2
1 Fili mi, si susceperis sermones meos, et mandata mea absconderis penes te,
Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,
2 ut audiat sapientiam auris tua: inclina cor tuum ad cognoscendam prudentiam.
idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
3 Si enim sapientiam invocaveris, et inclinaveris cor tuum prudentiæ:
ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
4 si quæsieris eam quasi pecuniam, et sicut thesauros effoderis illam:
søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
5 tunc intelliges timorem Domini, et scientiam Dei invenies:
da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
6 quia Dominus dat sapientiam: et ex ore eius prudentia, et scientia.
Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
7 Custodiet rectorum salutem, et proteget gradientes simpliciter,
Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
8 servans semitas iustitiæ, et vias sanctorum custodiens.
idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
9 Tunc intelliges iustitiam, et iudicium, et æquitatem, et omnem semitam bonam.
Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
10 Si intraverit sapientia cor tuum, et scientia animæ tuæ placuerit:
Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
11 consilium custodiet te, et prudentia servabit te,
Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —
12 ut eruaris a via mala, et ab homine, qui perversa loquitur:
idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,
13 qui relinquunt iter rectum, et ambulant per vias tenebrosas:
som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.
14 qui lætantur cum malefecerint, et exultant in rebus pessimis:
som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
15 quorum viæ perversæ sunt, et infames gressus eorum.
de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —
16 Ut eruaris a muliere aliena, et ab extranea, quæ mollit sermones suos,
idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
17 et relinquit ducem pubertatis suæ,
der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
18 et pacti Dei sui oblita est. inclinata est enim ad mortem domus eius, et ad inferos semitæ ipsius. (questioned)
thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
19 omnes, qui ingrediuntur ad eam, non revertentur, nec apprehendent semitas vitæ.
tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —
20 Ut ambules in via bona: et calles iustorum custodias.
at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
21 Qui enim recti sunt, habitabunt in terra, et simplices permanebunt in ea.
thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
22 Impii vero de terra perdentur: et qui inique agunt, auferentur ex ea.
men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
