Proverbiorum 14
1 Sapiens mulier ædificat domum suam: insipiens extructam quoque manibus destruet.
Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
2 Ambulans recto itinere, et timens Deum, despicitur ab eo, qui infami graditur via.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
3 In ore stulti virga superbiæ: labia autem sapientium custodiunt eos.
I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
4 Ubi non sunt boves, præsepe vacuum est: ubi autem plurimæ segetes, ibi manifesta est fortitudo bovis.
Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 Testis fidelis non mentitur: profert autem mendacium dolosus testis.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 Quærit derisor sapientiam, et non invenit: doctrina prudentium facilis.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Vade contra virum stultum, et nescit labia prudentiæ.
Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 Sapientia callidi est intelligere viam suam: et imprudentia stultorum errans.
Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
9 Stultus illudet peccatum, et inter iustos morabitur gratia.
Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
10 Cor quod novit amaritudinem animæ suæ, in gaudio eius non miscebitur extraneus.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 Domus impiorum delebitur: tabernacula vero iustorum germinabunt.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
12 Est via, quæ videtur homini iusta: novissima autem eius deducunt ad mortem.
Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
13 Risus dolore miscebitur, et extrema gaudii luctus occupat.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 Viis suis replebitur stultus, et super eum erit vir bonus.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 Innocens credit omni verbo: astutus considerat gressus suos. Filio doloso nihil erit boni: servo autem sapienti prosperi erunt actus, et dirigetur via eius.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Sapiens timet, et declinat a malo: stultus transilit, et confidit.
Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
17 Impatiens operabitur stultitiam: et vir versutus odiosus est.
Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 Possidebunt parvuli stultitiam, et expectabunt astuti scientiam.
De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Iacebunt mali ante bonos: et impii ante portas iustorum.
Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
20 Etiam proximo suo pauper odiosus erit: amici vero divitum multi.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 Qui despicit proximum suum, peccat: qui autem miseretur pauperis, beatus erit. Qui credit in Domino, misericordiam diligit.
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 Errant qui operantur malum: misericordia et veritas præparant bona.
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
23 In omni opere erit abundantia: ubi autem verba sunt plurima, ibi frequenter egestas.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 Corona sapientium, divitiæ eorum: fatuitas stultorum, imprudentia.
De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
25 Liberat animas testis fidelis: et profert mendacia versipellis.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 In timore Domini fiducia fortitudinis, et filiis eius erit spes.
Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 Timor Domini fons vitæ, ut declinent a ruina mortis.
HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
28 In multitudine populi dignitas regis: et in paucitate plebis ignominia principis.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
29 Qui patiens est, multa gubernatur prudentia: qui autem impatiens est, exaltat stultitiam suam.
Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
30 Vita carnium, sanitas cordis: putredo ossium, invidia.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 Qui calumniatur egentem, exprobrat factori eius: honorat autem eum, qui miseretur pauperis.
At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 In malitia sua expelletur impius: sperat autem iustus in morte sua.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 In corde prudentis requiescit sapientia, et indoctos quosque erudiet.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
34 Iustitia elevat gentem: miseros autem facit populos peccatum.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 Acceptus est regi minister intelligens: iracundiam eius inutilis sustinebit.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
