Proverbiorum 11
1 Statera dolosa, abominatio est apud Dominum: et pondus æquum, voluntas eius.
Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 Ubi fuerit superbia, ibi erit et contumelia: ubi autem est humilitas, ibi et sapientia.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 Simplicitas iustorum diriget eos: et supplantatio perversorum vastabit illos.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 Non proderunt divitiæ in die ultionis: iustitia autem liberabit a morte.
Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 Iustitia simplicis diriget viam eius: et in impietate sua corruet impius.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 Iustitia rectorum liberabit eos: et in insidiis suis capientur iniqui.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
7 Mortuo homine impio, nulla erit ultra spes: et expectatio solicitorum peribit.
Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
8 Iustus de angustia liberatus est: et tradetur impius pro eo.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 Simulator ore decipit amicum suum: iusti autem liberabuntur scientia.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 In bonis iustorum exultabit civitas: et in perditione impiorum erit laudatio.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 Benedictione iustorum exaltabitur civitas: et ore impiorum subvertetur.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 Qui despicit amicum suum, indigens corde est: vir autem prudens tacebit.
Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 Qui ambulat fraudulenter, revelat arcana: qui autem fidelis est animi, celat amici commissum.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
14 Ubi non est gubernator, populus corruet: salus autem, ubi multa consilia.
Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
15 Affligetur malo, qui fidem facit pro extraneo: qui autem cavet laqueos, securus erit.
Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
16 Mulier gratiosa inveniet gloriam: et robusti habebunt divitias.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 Benefacit animæ suæ vir misericors: qui autem crudelis est, etiam propinquos abiicit.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
18 Impius facit opus instabile: seminanti autem iustitiam merces fidelis.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
19 Clementia præparat vitam: et sectatio malorum mortem.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 Abominabile Domino cor pravum: et voluntas eius in iis, qui simpliciter ambulant.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 Manus in manu non erit innocens malus: semen autem iustorum salvabitur.
Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
22 Circulus aureus in naribus suis, mulier pulchra et fatua.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 Desiderium iustorum omne bonum est: præstolatio impiorum furor.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 Alii dividunt propria, et ditiores fiunt: alii rapiunt non sua, et semper in egestate sunt.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 Anima, quæ benedicit, impinguabitur: et qui inebriat, ipse quoque inebriabitur.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 Qui abscondit frumenta, maledicetur in populis: benedictio autem super caput vendentium.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 Bene consurgit diluculo qui quærit bona: qui autem investigator malorum est, opprimetur ab eis.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 Qui confidit in divitiis suis, corruet: iusti autem quasi virens folium germinabunt.
Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 Qui conturbat domum suam, possidebit ventos: et qui stultus est, serviet sapienti.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
30 Fructus iusti lignum vitæ: et qui suscipit animas, sapiens est.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 Si iustus in terra recipit, quanto magis impius et peccator?
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
