Job 40
1 Et adiecit Dominus, et locutus est ad Iob:
Og HERREN svarede Job og sagde:
2 Numquid qui contendit cum Deo, tam facile conquiescit? utique qui arguit Deum, debet respondere ei.
Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!
3 Respondens autem Iob Domino, dixit:
Da svarede Job HERREN og sagde:
4 Qui leviter locutus sum, respondere quid possum? manum meam ponam super os meum.
Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!
5 Unum locutus sum, quod utinam non dixissem: et alterum, quibus ultra non addam.
Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
6 Respondens autem Dominus Iob de turbine, dixit:
Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
7 Accinge sicut vir lumbos tuos: interrogabo te: et indica mihi.
"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
8 Numquid irritum facies iudicium meum: et condemnabis me, ut te iustificeris?
Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?
9 Et si habes brachium sicut Deus, et si voce simili tonas?
Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
10 Circumda tibi decorem, et in sublime erigere, et esto gloriosus, et speciosis induere vestibus.
Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
11 Disperge superbos in furore tuo, et respiciens omnem arrogantem humilia.
Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,
12 Respice cunctos superbos, et confunde eos, et contere impios in loco suo.
bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,
13 Absconde eos in pulvere simul, et facies eorum demerge in foveam:
skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!
14 Et ego confitebor quod salvare te possit dextera tua.
Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.
15 Ecce, Behemoth, quem feci tecum, fœnum quasi bos comedet:
Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.
16 Fortitudo eius in lumbis eius, et virtus illius in umbilico ventris eius.
Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
17 Stringit caudam suam quasi cedrum, nervi testiculorum eius perplexi sunt.
Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
18 Ossa eius velut fistulæ æris, cartilago illius quasi laminæ ferreæ.
dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
19 Ipse est principium viarum Dei, qui fecit eum, applicabit gladium eius.
Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
20 Huic montes herbas ferunt: omnes bestiæ agri ludent ibi.
thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
21 Sub umbra dormit in secreto calami, et in locis humentibus.
Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
22 Protegunt umbræ umbram eius, circumdabunt eum salices torrentis.
Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
23 Ecce, absorbebit fluvium, et non mirabitur: et habet fiduciam quod influat Iordanis in os eius.
Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
24 In oculis eius quasi hamo capiet eum, et in sudibus perforabit nares eius.
Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
