Job 39
1 Numquid nosti tempus partus ibicum in petris, vel parturientes cervas observasti?
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
2 Dinumerasti menses conceptus earum, et scisti tempus partus earum?
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
3 Incurvantur ad fœtum, et pariunt, et rugitus emittunt.
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
4 Separantur filii earum, et pergunt ad pastum: egrediuntur, et non revertuntur ad eas.
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
5 Quis dimisit onagrum liberum, et vincula eius quis solvit?
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
6 Cui dedi in solitudine domum, et tabernacula eius in terra salsuginis.
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
7 Contemnit multitudinem civitatis, clamorem exactoris non audit.
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
8 Circumspicit montes pascuæ suæ, et virentia quæque perquirit.
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
9 Numquid volet rhinoceros servire tibi, aut morabitur ad præsepe tuum?
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 Numquid alligabis rhinocerota ad arandum loro tuo? aut confringet glebas vallium post te?
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 Numquid fiduciam habebis in magna fortitudine eius, et derelinques ei labores tuos?
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
12 Numquid credes illi quod sementem reddat tibi, et aream tuam congreget?
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 Penna struthionis similis est pennis herodii, et accipitris.
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
14 Quando derelinquit ova sua in terra, tu forsitan in pulvere calefacies ea?
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
15 Obliviscitur quod pes conculcet ea, aut bestia agri conterat.
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 Duratur ad filios suos quasi non sint sui, frustra laboravit nullo timore cogente.
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
17 Privavit enim eam Deus sapientia, nec dedit illi intelligentiam.
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
18 Cum tempus fuerit, in altum alas erigit: deridet equum et ascensorem eius.
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
19 Numquid præbebis equo fortitudinem, aut circumdabis collo eius hinnitum?
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
20 Numquid suscitabis eum quasi locustas? gloria narium eius terror.
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 Terram ungula fodit, exultat audacter: in occursum pergit armatis.
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
22 Contemnit pavorem, nec cedit gladio.
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
23 Super ipsum sonabit pharetra, vibrabit hasta et clypeus.
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
24 Fervens et fremens sorbet terram, nec reputat tubæ sonare clangorem.
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 Ubi audierit buccinam, dicit: Vah, procul odoratur bellum, exhortationem ducum, et ululatum exercitus.
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
26 Numquid per sapientiam tuam plumescit accipiter, expandens alas suas ad Austrum?
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
27 Numquid ad præceptum tuum elevabitur aquila, et in arduis ponet nidum suum?
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
28 In petris manet, et in præruptis silicibus commoratur, atque inaccessis rupibus.
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
29 Inde contemplatur escam, et de longe oculi eius prospiciunt,
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
30 Pulli eius lambent sanguinem: et ubicumque cadaver fuerit, statim adest.
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
