Job 35

1 Igitur Eliu hæc rursum locutus est:

Og Elihu tog til Orde og sagde:

2 Numquid æqua tibi videtur tua cogitatio, ut diceres: Iustior sum Deo?

Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

3 Dixisti enim: Non tibi placet quod rectum est: vel quid tibi proderit, si ego peccavero?

at du siger: »Hvad baader det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?«

4 Itaque ego respondebo sermonibus tuis, et amicis tuis tecum.

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

5 Suspice cælum et intuere, et contemplare æthera quod altior te sit.

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

6 Si peccaveris, quid ei nocebis? et si multiplicatæ fuerint iniquitates tuæ, quid facies contra eum?

Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

7 Porro si iuste egeris, quid donabis ei, aut quid de manu tua accipiet?

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han faar af din Haand?

8 Homini, qui similis tui est, nocebit impietas tua: et filium hominis adiuvabit iustitia tua.

Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

9 Propter multitudinem calumniatorum clamabunt: et eiulabunt propter vim brachii tyrannorum.

Man skriger over den megen Vold, raaber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

10 Et non dixit: Ubi est Deus, qui fecit me, qui dedit carmina in nocte,

men siger ej: »Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

11 Qui docet nos super iumenta terræ, et super volucres cæli erudit nos.

lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?«

12 Ibi clamabunt, et non exaudiet, propter superbiam malorum.

Der raaber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

13 Non ergo frustra audiet Deus, et Omnipotens causas singulorum intuebitur.

til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

14 Etiam cum dixeris: Non considerat: iudicare coram illo, et expecta eum.

endsige din Paastand om ikke at se ham! Vær stille for hans Aasyn og bi paa ham!

15 Nunc enim non infert furorem suum, nec ulciscitur scelus valde.

Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

16 Ergo Iob frustra aperit os suum, et absque scientia verba multiplicat.

saa oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.