Job 23

1 Respondens autem Iob, ait:

Saa tog Job til Orde og svarede:

2 Nunc quoque in amaritudine est sermo meus, et manus plagæ meæ aggravata est super gemitum meum.

Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!

3 Quis mihi tribuat ut cognoscam et inveniam illum, et veniam usque ad solium eius?

Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!

4 Ponam coram eo iudicium, et os meum replebo increpationibus.

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

5 Ut sciam verba, quæ mihi respondeat, et intelligam quid loquatur mihi.

vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

6 Nolo multa fortitudine contendat mecum, nec magnitudinis suæ mole me premat.

Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;

7 Proponat æquitatem contra me, et perveniat ad victoriam iudicium meum.

da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

8 Si ad Orientem iero, non apparet: si ad Occidentem, non intelligam eum.

Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

9 Si ad sinistram, quid agam? non apprehendam eum: si me vertam ad dexteram, non videbo illum.

jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.

10 Ipse vero scit viam meam, et probavit me quasi aurum, quod per ignem transit:

Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.

11 Vestigia eius secutus est pes meus, viam eius custodivi, et non declinavi ex ea.

Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,

12 A mandatis labiorum eius non recessi, et in sinu meo abscondi verba oris eius.

fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.

13 Ipse enim solus est, et nemo avertere potest cogitationem eius: et anima eius quodcumque voluit, hoc fecit.

Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.

14 Cum expleverit in me voluntatem suam, et alia multa similia præsto sunt ei.

Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

15 Et idcirco a facie eius turbatus sum, et considerans eum, timore sollicitor.

Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

16 Deus mollivit cor meum, et Omnipotens conturbavit me.

Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;

17 Non enim perii propter imminentes tenebras, nec faciem meam operuit caligo.

thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.