Job 21
1 Respondens autem Iob, dixit:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Audite quæso sermones meos, et agite pœnitentiam.
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Sustinete me, et ego loquar, et post mea, si videbitur, verba ridete.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4 Numquid contra hominem disputatio mea est, ut merito non debeam contristari?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5 Attendite me, et obstupescite, et superponite digitum ori vestro:
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6 Et ego quando recordatus fuero, pertimesco, et concutit carnem meam tremor.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Quare ergo impii vivunt, sublevati sunt, confortatique divitiis?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Semen eorum permanet coram eis, propinquorum turba, et nepotum in conspectu eorum.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Domus eorum securæ sunt et pacatæ, et non est virga Dei super illos.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Bos eorum concepit, et non abortivit: vacca peperit, et non est privata fœtu suo.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Egrediuntur quasi greges parvuli eorum, et infantes eorum exultant lusibus.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Tenent tympanum, et citharam, et gaudent ad sonitum organi.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Qui dixerunt Deo: Recede a nobis, et scientiam viarum tuarum nolumus.
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Quis est Omnipotens, ut serviamus ei? et quid nobis prodest si oraverimus illum?
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16 Verumtamen quia non sunt in manu eorum bona sua, consilium impiorum longe sit a me.
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17 Quoties lucerna impiorum extinguetur, et superveniet eis inundatio, et dolores dividet furoris sui?
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 Erunt sicut paleæ ante faciem venti, et sicut favilla quam turbo dispergit.
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 Deus servabit filiis illius dolorem patris: et cum reddiderit, tunc sciet.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20 Videbunt oculi eius interfectionem suam, et de furore Omnipotentis bibet.
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Quid enim ad eum pertinet de domo sua post se? et si numerus mensium eius dimidietur?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22 Numquid Deus docebit quispiam scientiam, qui excelsos iudicat?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Iste moritur robustus et sanus, dives et felix.
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24 Viscera eius plena sunt adipe, et medullis ossa illius irrigantur:
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Alius vero moritur in amaritudine animæ absque ullis opibus:
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Et tamen simul in pulvere dormient, et vermes operient eos.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 Certe novi cogitationes vestras, et sententias contra me iniquas.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Dicitis enim: Ubi est domus principis? et ubi tabernacula impiorum?
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29 Interrogate quemlibet de viatoribus, et hæc eadem illum intelligere cognoscetis:
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 Quia in diem perditionis servatur malus, et ad diem furoris ducetur.
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31 Quis arguet coram eo viam eius? et quæ fecit, quis reddet illi?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Ipse ad sepulchra ducetur, et in congerie mortuorum vigilabit.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Dulcis fuit glareis Cocyti, et post se omnem hominem trahet, et ante se innumerabiles.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 Quomodo igitur consolamini me frustra, cum responsio vestra repugnare ostensa sit veritati?
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
