Job 17
1 Spiritus meus attenuabitur, dies mei breviabuntur, et solum mihi superest sepulchrum.
Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 Non peccavi, et in amaritudinibus moratur oculus meus.
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
3 Libera me Dominue, et pone me iuxta te, et cuiusvis manus pugnet contra me.
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
4 Cor eorum longe fecisti a disciplina, propterea non exaltabuntur.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 Prædam pollicetur sociis, et oculi filiorum eius deficient.
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 Posuit me quasi in proverbium vulgi, et exemplum sum coram eis.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 Caligavit ab indignatione oculus meus, et membra mea quasi in nihilum redacta sunt.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 Stupebunt iusti super hoc, et innocens contra hypocritam suscitabitur.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 Et tenebit iustus viam suam, et mundis manibus addet fortitudinem.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
10 Igitur omnes vos convertimini, et venite, et non inveniam in vobis ullum sapientem.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
11 Dies mei transierunt, cogitationes meæ dissipatæ sunt, torquentes cor meum:
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 Noctem verterunt in diem, et rursum post tenebras spero lucem.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
14 Putredini dixi: Pater meus es, mater mea, et soror mea, vermibus.
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
15 Ubi est ergo nunc præstolatio mea, et patientiam meam quis considerat?
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
