Job 13
1 Ecce omnia hæc vidit oculus meus, et audivit auris mea, et intellexi singula.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Secundum scientiam vestram et ego novi: nec inferior vestri sum.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Sed tamen ad Omnipotentem loquar, et disputare cum Deo cupio:
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4 Prius vos ostendens fabricatores mendacii, et cultores perversorum dogmatum.
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Atque utinam taceretis, ut putaremini esse sapientes.
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6 Audite ergo correptionem meam, et iudicium labiorum meorum attendite.
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7 Numquid Deus indiget vestro mendacio, ut pro illo loquamini dolos?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Numquid faciem eius accipitis, et pro Deo iudicare nitimini?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Aut placebit ei quem celare nihil potest? aut decipietur ut homo, vestris fraudulentiis?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Ipse vos arguet, quoniam in abscondito faciem eius accipitis.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Statim ut se commoverit, turbabit vos, et terror eius irruet super vos.
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12 Memoria vestra comparabitur cineri, et redigentur in lutum cervices vestræ.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Tacete paulisper ut loquar quodcumque mihi mens suggesserit.
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14 Quare lacero carnes meas dentibus meis, et animam meam porto in manibus meis?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15 Etiam si occiderit me, in ipso sperabo: verumtamen vias meas in conspectu eius arguam.
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Et ipse erit salvator meus: non enim veniet in conspectu eius omnis hypocrita.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Audite sermonem meum, et ænigmata percipite auribus vestris.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Si fuero iudicatus, scio quod iustus inveniar.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Quis est qui iudicetur mecum? veniat: quare tacens consumor?
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20 Duo tantum ne facias mihi, et tunc a facie tua non abscondar:
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Manum tuam longe fac a me, et formido tua non me terreat.
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Voca me, et ego respondebo tibi: aut certe loquar, et tu responde mihi.
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Quantas habeo iniquitates et peccata, scelera mea et delicta ostende mihi.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Cur faciem tuam abscondis, et arbitraris me inimicum tuum?
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25 Contra folium, quod vento rapitur, ostendis potentiam tuam, et stipulam siccam persequeris:
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26 Scribis enim contra me amaritudines, et consumere me vis peccatis adolescentiæ meæ.
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Posuisti in nervo pedem meum, et observasti omnes semitas meas, et vestigia pedum meorum considerasti:
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 Qui quasi putredo consumendus sum, et quasi vestimentum quod comeditur a tinea.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
